Fremtidens filer skal gemmes i dna

• Hør udsendelsen   (59:00)

Vi gemmer rigtig meget digitalt. Vores feriebilleder, film, musik, bøger og artikler. Men informationerne fylder rigtig meget og er måske ikke helt fremtidssikrede.

Derfor har den amerikanske forsker George Church sat sig for at finde ud af, hvordan man gemmer digitale informationer i dna. Og det ser ud til at være lykkedes.

Nuller og ettaller skal oversættes

Al digital information består af nuller og ettaller. Det er rækkefølgen af tallene, som bestemmer, hvad der kommer ud af dem – om det er lyd, billeder eller bogstaver.  

Men i fremtiden bliver nullerne og etterne måske erstattet af dna. I hvert fald har Church fundet ud af at oversætte de digitale informationer i en bog til dna.

Steen Rasmussen er professor i fysik på Syddansk Universitet. Han mener, at Church har bevist, at lagring i dna rent faktisk kan lade sig gøre:

- En ting er, hvad der er principielt muligt, noget andet er, hvad der i praksis lader sig gøre. Han har vist, at det er praktisk muligt at køre digital information over på dna, siger Steen Rasmussen.

Den digitale information i bogen blev oversat til dna-basepar. Et dna-basepar består af basen ”G”, som sidder sammen med basen ”C”. Baserne ”A” og ”T” sidder sammen på samme måde. Parrene sidder sammen på lange rækker.

Meget langtidsholdbart

Forskere har tidligere lavet kunstigt dna, men det er blevet gemt i levende organismer. Når man gemmer dna i noget levende, ændrer det sig. Men det er ikke tilfældet, når man gemmer det digitalt. Det er noget af det, som gør dna-lagring smart.

-  Vi kan indbygge og aflæse dna. Det gør, at det principielt er muligt at bygge devices, som er meget mindre og meget mere pålidelige end de medier, vi bruger i dag, siger Steen Rasmussen.  

Ud over at være pålidelig, er information i dna meget holdbart. Fx kan man aflæse dna, som er op til 800.000 år gammelt, og så fylder ”dna-filerne” næsten ingenting. Altså er det langt mere fremtidssikret, end når vi gemmer vores informationer på usb-nøgler.

Dna-printer derhjemme – på sigt

Men lagring i dna er ikke kun smart, når det kommer til at gemme store filer. Det er også smart, fordi vi med tiden vil kunne gemme vacciner på nettet, som folk selv kan printe med deres dna-printer derhjemme – i hvert fald ifølge Church.

Selv om det er smart, bliver dna-lagring ikke normen lige nu og her. Det tager nemlig lang tid at omskrive nuller og ettaller til basepar. Den bog, som Church oversatte, blev delt op i 55.000 bidder, som alle blev oversat hver for sig. For hvis man laver for lange strenge af dna-basepar, risikerer man stadig, at der sniger sig fejl ind imellem.