Ansigtet mod væggen
Vita 08. oktober 2008 kl. 11:30
på
P1
- Vi går aktivt ind og afstumper os selv, for at komme igennem dagen, ugen og året, siger iscenesætter Jacob Schokking i forbindelse med hans opsætning af "Ansigtet Mod Væggen" på Cafeteatret i København.
Stykket har frygtens mange ansigter og masker på plakaten og er skrevet af englænderen Martin Chrimp.
Frygten - og distancen til den
Stykket er opbygget af tre dele, der hver især behandler frygten for livsløgnen, frygten for den groteske forbrydelse og for det uforudsigelige.
Der er tre skuespillere på scenen, og teksten, de udsiger, veksler mellem 1. og 3. person for at vise frygten og vores distance til selvsamme. Både vagtsomheden og distancen er naturlige mekanismer i os, som vi er nød til at have, for ikke at blive vanvittige.
- Verden skal filtreres, hvis vi skal kunne være i den, siger Jacob Schokking.
I mørket ude på Holmen
Jacob Schokking bor på Møn med sin familie, men når han arbejder i hovedstaden, så forbereder han sig, og sover, i en gammel renoveret stald langt ude på Holmen på Amager. Et afsondret sted, hvor industri og landevej ligger øde hen. Her går han med ud i mørket og beskriver nogle af de sammenhænge, hvor hans egen vagtsomhed bliver aktiveret - og hvor det ikke sker.
Stykket havde premiere 4. oktober 2008 og spiller indtil 8. november 2008, og er sat op i et samarbejde mellem Jacob Schokking, kunstnerisk leder af Holland House, og Cafeteatret.