En vævers bekendelser

• Hør udsendelse:   (24:26)

Mette Holm er uddannet væver. Hun har vævet siden hun var 15 og var i lære i Japan. Her lærte hun at spinde og farve silketråd og var med til at skabe tekstiler til Issey Miyake og andre store japanske designere.

Den japanske silke var så smuk at jeg måtte græde

For mange danskere er silke sikkert noget blødt og ensartet tyndt materiale. Men den silke, Mette Holm fremstillede og vævede hos en kvindelig japansk væver, var meget mere organisk. Trådene havde forskellige tykkelser og tekstur og noget stof var helt gennemsigtigt og ofte stormasket. Det blev til tider blandet med hør eller bananfibre. 

-Det var ligesom stoffet havde sit eget liv! Det var dybt betagende, at man med sine hænder og naturens produkter kunne fremstille så smukke materialer. Det var så smukt at jeg måtte græde.

Væve med ord

Silkens skønhed betog Mette Holm så meget, at hun, da hun vendte tilbage til Danmark, plantede morbærtræer for at fremstille silke her. Men hun opgav, og i dag væver Mette Holm med ord, som den førende oversætter af japansk litteratur og film!

- Jeg fandt ud af at det var umuligt at leve af, at lave og væve af håndlavet silke. Så jeg begyndte at oversætte og tekste film og senere romaner. Og for mig er processen med at oversætte i familie med det at væve. Jeg finder samme fred, jeg fortaber mig og det er en handling, der skal fortsætte og fortsætte i det uendelige. Det kræver en ufattelig tålmodighed. Når jeg væver, sker det også, at man må pille op og pille op og lave om, og det er det samme jeg gør, når jeg oversætter. Jeg laver om og laver om.

Ligeså langsomt laver jeg et væv af ord. Når man væver har man tråden, og når man oversætter har man værket og en handling. Det er ikke mig, der har lavet værket, men jeg har alligevel været med til at præge, hvordan det kommer til at se ud på dansk.