Leth i Iran - hvor øjne kan tale
Vita 11. november 2008 kl. 11:30
på
P1
Jeg ser med mine egne øjne. Og det er altid mit princip, at jeg ser, dét jeg ser!
Jørgen Leth.
Da filmskaber for nylig var i Teheran for at modtage en hæderspris for sine film, mødte han bl.a. den unge modige dokumentarist Mina Keshavarz. Hun gav ham sin film "At the end of a perfect day" i håb om, at den kan blive vist udenfor Iran. Filmen følger punk-bandet Quartet frem mod en længe planlagt koncert, der imidlertid på mærkelig vis bliver obstrueret af de religiøse ledere. Jørgen Leth har set den flere gange og er imponeret over Keshavarz tekniske og frygtløse talent.
- Det er en film, som er blevet produceret uden licens og som skildrer et undergrundsorkester, der ikke har nogen officiel tilladelse til at spille offentligt - et orkester, der må operere "under jorden".
Kønsdiskrimination og selvcensur
Det er kun anden gang der afholdes dokumentarfilmfestival i Iran og én af kategorierne i konkurrencen gik ud på at hylde 30-årsdagen for revolutionen! Her havde Mina Kesharvarz og hendes film ikke noget at gøre - og heller ikke i den mere eksperimenterende nationale konkurrence kunne hun komme i betragtning som pris-modtager:
- Der er kvinder i filmmiljøet i Iran, men de er ikke repræsenteret i dommerpanelerne. Denne film var nomineret, men vandt ikke en pris. Der hersker nok en vis selvcensur hos dommerne, der ikke tror at denne film tåler at få for meget lys på sig.
Flirt bag sløret
I det internationale filmmiljø er der megen 'hugging and kissing'. Men på festivalen i Teheran var der skodder mellem kønnene. Jørgen Leth måtte slå knuder på sig selv for ikke at komme til at give de kvindelige deltagere hånden! Dette er forbudt ved lov. En kvinde må heller ikke se en mand direkte i øjnene.
- Det viste sig dog, at kvinderne, som var tildækkede og bar slør, var aldeles livlige i deres øjne, meget udtryksfulde og ligefrem flirtende. Men denne blikudveksling foregik kun i krogene - aldrig når mullaerne eller repræsentanterne for styret var i nærheden. Så slog kvinderne blikket ned. Det er absurd og virker meget forkert. Men sådan er landets regler. Jeg var der kun i fire dage. Jeg ser det, jeg ser. Det er min holdning, at man som tilrejsende må acceptere landets normer, også selvom man kan være nok så meget imod dem.