Det perfekte par

• Hør udsendelsen   (24:57)

Tanken om, at han var den forkerte kunne jeg godt have, men jeg turde ikke gøre noget ved det. Esma Birdi, som har boet i Danmark siden hun var 7 år gammel, var gift med en tyrkisk mand i næsten 20 år. Ægteskabet blev aftalt af forældrene og selve brylluppet, kom bag på Esma.
-  Der kom hundrede gæster til vores hus en aften. Først da en kvinde - min kommende svigermor - kom og satte ringen på min finger, stod det klart for mig, hvad der var sket. Jeg har på fornemmelsen at arrangementet skulle skaffe ham til Danmark.

Det perfekte par
Da parret etablerede sig i Danmark blev de traditionelle roller mellem mand og kvinde vendt op og ned, for det var Esma, der kendte sproget og måtte hjælpe ham med job og papirer. Hun valgte at undertrykke al fornuft og alle følelser og prøvede at få det bedste ud af det. Men hvordan kunne hun det?
- Det kunne jeg ved at vi fremstod udad til som det perfekte par. Vi var moderne, vi havde bil og de rigtige møbler, vi tjente mange penge og havde karrierer begge to. Vi levede også op til det perfekte par, idet vi snart fik to børn.

Lav profil
Hun fokuserede på sine to børn og på sit arbejde som tolk. Og i hjemmet forsøgte hun at opføre sig således, at han kunne føle sig som manden i huset.
- Jeg gik ud i køkkenet, når der var gæster, for ellers ville gæsterne stille mig spørgsmål om det danske samfund eller om sproget. Jeg prøvede at holde lav profil.

Frygten for sladder
Esma tænkte på skilsmisse i 12 år, men delte det ikke med nogen. Hun frygtede sladder. At sladderen skulle krænke hendes elskede fars ære. Og ikke uden grund frygtede hun, at der skulle gå skår i familiesammenholdet, og at familien ville slå hånden af hende, hvis hun valgte at træde ud af sit tvangsægteskab.

Efter skilsmissen
Esma Birdi er i dag selvstændig integrationskonsulent og rejser landet rundt og holder foredrag. Hun sidder i rådgivende organer og vejleder kommuner og skoler om kommunikation og integration samt privat-personer i krise. Hun er gift med en dansk mand og har fået sit tredje barn. Da hun mødte sin nuværende mand slog det hende, at der i hans familie var et stærk og varmt sammenhold.
- Jeg har siden jeg kom til Danmark været flasket op med myten om, at der i de tyrkiske familier var stort sammenhold. Myten byggede vi videre på mens vi nærmest konkluderede at der så i de danske familier var svagere sammenhold. Den fejlagtige forestilling har jeg haft alle årene, indtil jeg mødte min danske mand for få år siden.
Det gik op for Esma, at i forholdet til sin far, var der ikke plads til følelser. Og der var ikke plads til en kvinde, der udviklede sig så selvstændigt, som Esma.

Frihedens pris
Esma har ingen kontakt til sin far. Hun har forsøgt, men røret blev lagt på. Han har ikke set sin danske svigersøn eller sit nye barnebarn. Det var prisen for friheden til at vælge selv.
- jeg er i hans øjne familiens sorte får. Den, der satte en skamplet på hans ære. For mig er han den, der forhindrede, at jeg i næsten 20 år ikke levede et liv, der gav mig glæde.

Et liv i to verdener
Bogen Esma Birdi - et liv i to verdener er netop udkommet. Og Esma indrømmer at det har været en psykologisk proces at skulle fortælle om de smertefulde adskillelse fra faren. Hendes egne store børn er skræmte over hendes skæbne. Datteren overvejer selv at gifte sig tyrkisk, selvom hun er født og opvokset i Danmark. For det skal være en mand, der kan finde sig tilrette i begge verdner. Esma Birdi har åbent gjort det klart for sin datter, at hun skal tage hensyn til sig selv - dernæst til familien.
Og så har hun givet hende en klar udmelding:
- Jeg har fortalt min store datter, at uanset hvem hun vælger, har jeg valgt, at jeg vil elske ham.