Kønskvoter for bedre forskning

• Hør udsendelse:   (25:02)

- Forskningsresultater er ikke kønnede. Men måden vi kommer frem til resultaterne og det vi udleder af dem, er nok afhængig af hvilket blik vi har. Derfor er det en fordel, at begge køn er til stede i forskningen, mener Marie Louise Nosch. Hun er leder af Center for Tekstilforskning, der har mange fag og nationaliteter repræsenteret. Og som det eneste forskningsmiljø i hele verden  ”så er der BARE kvinder”, griner hun. 

Madordning giver færre mails og møder
Marie Louise Nosch kender selv til at være udlænding i et forskningsmiljø fra sine 14 år som studerende i Frankrig, Italien og Østrig. Kvindelige forskere bliver oftere hjemme end mandlige, pga. børn, der skal fødes og passes. Derfor er det vigtigt for Marie Louise Nosch at slutte op om gæsteforskerne, hjælpe dem videre i karrieren til en plads i det internationale forskningsmiljø.
- Man har en forpligtelse til at skabe et miljø, når unge, dedikerede forskere kommer rejsende fra hele verden for at forske netop her. Tomme gange og kontorer er et ærgerligt syn, derfor har centret, som et af de eneste steder på humaniora, faste mødetider. Medarbejderne skiftes til at lave frokosten, som de spiser sammen hver dag. Marimekko-voksdugen og stearinlysene stritter imod den kønsløse arkitektur, der kendetegner Københavns Universitet Amager, men det er ikke hyggen, der har førsteprioritet - det har forskningen.
- Fælles mødetid og fælles frokost er en lille ting, men det betyder meget. Både for integrationen af gæsteforskerne, men også for den interne kommunikation. Vi har ikke brug for så mange mails og møder, når vi spiser sammen hver dag.

Hellere kønskvoter end coaching

Alle, der arbejder på centret er kvinder, men sådan ser det overordnede billede i forskningsverdenen bestemt ikke ud. Her er kønsfordelingen 90/10. Marie Louise Nosch mener, det er et stort problem, men tror ikke, det er så svært at løse. Det nemmeste, mener hun personligt ville være at indføre kønskvoter i en kort periode.
- Kvoter lyder som noget slemt, man kommer til at tænke på torsk. Men hvis vi ikke gør noget, lægger vi os fast på den kønsfordeling, som vi har haft i årtier, og den er ikke hensigtsmæssig. I forskning skal man altid bruge den bedste, men der er svært at sige præcis hvem dét er. Ofte er ”den bedste” det samme som den, der minder mest om ham, der var der før. Og der er mange kvalificerede kvinder at vælge i mellem. For tiden er der stor fokus på, at kvindelige forskere skal have coaching, nursing og mentorordninger, og selvfølgelig skal vi have det godt. Men vi skal også huske på, at vi ikke er små potteplanter, vi er en del af arbejdsmarkedet. Og jo mere variation, der er i forskningsmiljøerne, desto bedre forskning får man. I fremtiden må vi se om vi kan finde nogle dygtige mandlige forskere, der vil ind på tekstilområdet. 

Forskning kræver flere sprog
Dansk er sproget man taler på centret, når der kun er skandinaver i lokalet. Men der tales på grund af de mange gæsteforskere også tysk, fransk og italiensk. Engelsk bruges som det automatiske fællessprog over frokosten. Men Marie Louise Nosch ser ikke engelsk som superiørt sprog i forskningssammenhæng: 
- Selvom danskere generelt er gode til engelsk, skal vi passe på ikke at reducere al forskning til det ene sprog. Der er store forskningstraditioner, der foregår på tysk, italiensk eller russisk, så hvis vi skal klare os, skal vi kunne klare os på flere sprog. Man har en anden adgang til mennesker og deres viden, når man kan ringe til en professor i Rom og bede vedkommende om at komme herop og diskutere en problemstilling, vi lige står med, på hendes eget sprog.

På tværs af fagene
Tværfagligheden nedbryder det hierarki, man traditionelt finder i forskningsmiljøer. Der forskes i tværfaglige grupper, og forskningsprogrammerne har to ledere med hver sin faglige profil. Her arbejder akademikere sammen med vævere og andre håndværksuddannede, som ikke nødvendigvis har en studentereksamen. Deres store specialviden kan en tilrejsende arkæologiprofessor bruge til en masse, for den har han ikke selv. Fokus er på den specifikke faglige viden, som den enkelte medarbejder besidder.
- Vi ser på, hvad folk kan bidrage med, hvad de kan lære, og hvad de ved om tekstil, for det er det, der samler os, siger Marie Louise Bech.

Medarbejderne på Center for Tekstilforskning på Københavns Universitet er udelukkende kvinder. De kommer fra mange forskellige kulturer og ingen af dem er fastansatte. Marie-Louise Bech Nosch fortæller om udfordringer og glæder på sin vej fra ensom forsker til centerleder i et dynamisk multikulturelt miljø. Lyt til udsendelsen her på siden og se fotoserien nederst.