Læge med tilskud
VITA 17. februar 2009 kl. 11:30
på
P1
Bag Irene Hages køleskabslåge gemmer der sig adskillige hvide plastik-beholdere, enkelte brune medicinglas og vitamin-dåser. Kigger man godt efter finder man også lidt kokosolie, fløde, æg og laks.
Irene Hage er på vej til Thailand på sin årlige udrensningstur! Hun skal være afsted i over en måned så køleskabet er langtsomt under afvikling.
”Kosten er vores medicin”, siger hun og stikker en dåse med urter op under næsen på mig. Duften er stærk og intensiv og jeg bliver henført til en bjergskråning i Grækenland på en sommerdag.
- Det er mit vidundermiddel. Jeg spiser en håndfuld af dem, når jeg er forkølet og forkølelsen går hurtigt væk. Oregano indeholder nogle meget helende egenskaber så dem kan jeg ikke undvære. De holder både virus, bakterier og svamp på afstand.
Fra slummen til fasters baghave
Irene Hage voksede op i Thailand, med slummen som nabo. I kontrast hertil spenderede hun lange sommerferier hos sin grøntsagsdyrkende faster i Jylland, der var blandt pionéerne indenfor økologi.
- Hun dyrkede biodynamisk og økologisk og i 60’ernes og 70’ernes Danmark, blev hun opfattet som en sær og ekcentrisk kvinde. Mange gjorde grin af hende. Men jeg blev så inspireret af hendes sunde livsstil, at jeg som 14 årig besluttede mig for, at jeg ville kæmpe for næringsrig og næringsrigtig kost - og at jeg ville kombinere lægevidenskab med naturlægemidler.
I dag ved vi, at økologisk dyrkede grøntsager indeholder langt flere næringsstoffer end almindeligt dyrkede. Og i dag er alternativ behandling med fx. urter og kosttilskud ikke kontroversiel, men gennemtestet og dokumenteret som virkningsfuld.
Læge med tilskud
Selv når køleskabslågen er lukket, ligner Irene Hages køkken et apotek. På alle hylder står der krydderurte- ekstrakt, te af alle mulige eksotiske slags og mineral og vitamin-kosttilskud for tusindvis af kroner.
- Jeg kan godt lide at teste kosttilskud selv. Jeg anbefaler dem til mine patienter, men prøver dem altid af på min egen krop først. Og lægger mærke til, hvordan kroppen har det, når jeg tar dem. Nogle af de stærke krydderier, hun har stående, bruger hun til at strø over maden.
Det har i mange år været indstillingen, at hvis man blot spiser sundt og varieret, så burde det ikke være nødvendigt med kosttilskud. Men den går ikke længere, siger Irene Hage.
- Der er 100.000 kemiske stoffer, som vi får hver dag gennem vores kost og andre dagligvarer. Og vi kender ikke konsekvensen af det. Siden 70’erne er nogle af de kendte mineraler, som kroppen har brug for, såsom magnesium, kobber, zink og selen, faldet op til 70 % i vores almindelige fødevarer. Dertil kommer, at de såkaldt ’almindelige’ grøntsager (de ikke-økologiske), bliver dyrket i vat i store drivhuse i fx. Holland og andre steder. Mange grøntsager ser ikke længere skyggen af jord.
Så når vi i dag taler om at spise varieret betyder det at spise økologisk og med kosttilskud.
Dyrlæger har styr på tilskud til svin
Irene Hage er én af de uddannede læger herhjemme, der ved mest om kosttilskud. I hendes bog ”Kvinde, krop og sundhed” er der henvisninger til videnskabelige undersøgelser af urternes forebyggende og helbredende kvaliteter.
Alligevel mener hun, at vi ved alt for lidt. Og selv det vi ved, handler vi ikke altid kollektivt på.
- Absurd nok er mange dyrlæger langt mere opmærksomme på kosttilskud til svin, end læger er det i forhold til mennesker. Danske svin for eksempelvis et tilskud af Selen. Ellers bliver de syge. Selen er afgørende for vores afgiftnings-proces i leveren. Selen indgår i en enzymerne i kroppen og hvis vi mangler selen kan enzymerne ikke arbejde optimalt i kroppen. Førhen fik vi danskere masser af selen gennem USA-importeret mel. Men EU-regler betyder, at vi ikke længere importerer amerikansk mel, men vores egen, som har markant mindre mængder af selen.
I Finland har de taget konsekvensen af dette og sprøjter selen ud på markerne, hvor der dyrkes korn og grøntsager.
Irene Hage er uddannet læge fra Københavns Universitet og uddannet naturlæge (komplementær medicin) fra Bestyr University i Seattle, USA. For et par år siden skrev hun bogen ”Kvinde krop og sundhed” - en moderne læges guide til selvhelbredelse.