Kærlighedens smerte
Vita 09. marts 2009 kl. 11:30
på
P1
"Vi har mistet evnen til at erkende og stå ved vores følelser og resultatet er en åndelig død, hvor friheden er sat over styr og kærligheden er blevet smertefuld".
Det er essensen af de betragtninger som lægger bag instruktøren Veronika Kærs arbejde og livssyn og i sin nyeste opsætning "Lucretia" har hun fundet et værk som rummer et lignende livssyn. For det er frihedsdrømme og kærlighe-dens smerte, der udtrykkes i den oprindelige udgave af Benjamin Brittens opera "The Rape of Lucretia".
Den er bygget over den græske myte om den dydige hustru, der voldtages, som led i en magtkamp i det gamle Rom.
Lucretia begår selvmord på grund af skammen og tabet af sin dyd.
I Brittens og librettistens Ronald Duncans værk er årsagen til selvmordet en anden og historien vendes 180 grader, hævder Veronika Kær. Her får vi en skildring af mennesker, som indhyllet i kristendommens begreber om synd og skam, har tilsidesat de impulser og følelser, som er grundlaget for livsglæde og kærlighed.
Så det, der fører til selvmordet, er Lucretias erkendelse af, at hun sammen med voldsmanden, den etruskiske prins Tarquinius, oplever en sjælelig forening og følelser, som hun ikke kan tilsidesætte. Selvom hendes ægtemand er parat til at tilgive hende, hvis hun afsværger dem.
Veronika Kær bygger sin tolkning på det faktum, at operaens ophavsmænd begge var i åbenlys konflikt med de normer, der prægede det engelske sam-fund i tiden omkring 2.Verdenskrig. Britten var homoseksuel og krigsmodstan-der og forlod derfor det krigsførende England. Sammen med sin partner Peter Pears slog han sig ned i USA.
Ronald Duncan var et frihedselskende, åndeligt søgende menneske, der beun-drede Gandhi. Også på anden måde gik han imod den herskende moral: Han levede i et åbent ægteskab med sin kone - og hendes veninder!
"Jeg nægter at tro, at to mænd, der i den grad og ganske åbenlyst satte sig op mod både krigen og den akcepterede seksualitet, ønskede at lave et forsvar for den kristne kirke og de moralske dogmer, den hylder" siger Veronika Kær.
Den, hun identificerer sig med, er Tarquinius, som repræsenterer et livssyn, hvor ægte følelser og glæden ved livet medfører den frihed, som også bør være grundlaget for det moderne menneskes kærlighed. Men de værdier gik til grunde sammen med den etruskiske kultur, da kristendommen vandt indpas i Romerriget og derefter spredte sig ud over verden.
Tilbage står dyden, skylden og en smertefuld kærlighed, som er indespærret i menneskers angst for ensomhed.
Veronika Kærs anmelderroste opsætning af Benjamin Brittens opera "Lucretia" kan ses på Det kongelige Teater enkelte dage frem til den 20.3.09