Tvangsflyttet fra Diskobugten

• Hør udsendelse:   (24:42)

Niels Ole jensen er 45 år og grønlænder. Han har boet i Danmark i godt 20 år, og har familie her. Til daglig er han souschef i Det grønlandske Hus i København, og formidler viden om grønland og hjælper grønlændere i Danmark.

Født ved Diskobugten
Niels Ole Jensen er født ved Diskobugten i en kulmineby, der blev ryddet i 1972, da han var 8 år. Da kulminen lukkede, var der ikke længere overlevelsesmuligheder i bygden. Lukningen af minen, der havde givet underskud i årevis, har været omstridt lige siden, og var stærkt medvirkende til, at unge grønlandske politikere krævede, at en proces om hjemmestyre blev igangsat, for de så minelukningen/rydningen som forfejlet dansk grønlandspolitik og ønskede større medindflydelse. De unge politikere, der krævede selvbestemmelse, var grundlæggerne af det senere så magtfulde Siumutparti.
Rydningen blev af mange af indbyggerne oplevet som en tvangsflytning. For Niels Ole Jensen blev det rydningen og bosættelse i en ny by, der igangsatte en rodløshed, som siden førte ham til Danmark som ung for at få en studentereksamen, og for at se en helt anden verden end den, han var opvokset i.

Storfamilien
Han er opvokset hos sine bedsteforældre, fordi han forældre var meget unge, da de fik ham, og fordi hans mor var nød til at rejse fra bygden, for at videreuddanne sig - men at bo hos sine bedsteforældre er ikke usædvanligt i Grønland, for storfamilien eksisterer stadig.

En grønlandsk barndom
En barndom i Grønland består af en stor del frihed  - såsom jagt på sæler og fugle (hvis man er dreng) og det at være oppe næsten hele døgnet om sommeren. Niels Ole Jensen indretter stadig meget sit liv efter lyset, og han går også altid på jagt, når han er i Grønland. Men han går ikke på jagt her i Danmark, for han ser ikke det at skyde et par fasaner som rigtig jagt! Det han savner meget, ved at bo her i stedet for Grønland, er netop naturen og den frihedsoplevelse det giver at gå på jagt.  

At udvikle sig gennem rodløshed
At vælge at bo i Danmark, og at lytte med positive øre til den rodløshed, som tvangsflytningen igangsatte, har ført en masse godt med sig - familie, storbyliv og karriere - men har dog også har haft sin pris - det grønlandske sprog smuldrer lige så stille, og savnet af familie, naturen og gamle venner på Grønland er en omkostning, som han dagligt tænker på.

- Mit grønlandske sprog er gået i stykker. Jeg kan godt mærke, at jeg har boet hernede i rigtig mange år. Og det betyder jo at de grønlanske ord, finesserne, som man normalt bruger, de ... man mister noget af det.