preload loader
violinbygger 006

Foto: Trine Jul Bastrup

 

Violinbygger? Nej tak, svarer ungdommen!

Vita 16. april 2009 kl. 11:30 på P1

Strygerinstrumenter kan leve i hundredevis af år, så længe de bliver vedligeholdt af violinbyggere. Dem findes der ti af på landsplan, og mange af dem er oppe i årene. Det er ikke i sig selv problematisk, hvis der bare er nogle unge til at tage over.
Problemet er, at det er der ikke!

Reparationer er hovedindtægtskilden
De danske violinbyggere lever ikke af at bygge nye violiner, men af at reparere de gamle, eller af at vedligeholde folks nybyggede billige kinesiske violiner af varierende kvalitet.
En nybygget violin tager rundt regnet 150 timer at lave for Erik Hoffmann, for han laver det hele i hånden. Han tager 60.000 kr. for et nyt instrument, så det er de færreste, der laver dén investering!

Fra landsskabsarkitekt til violinbygger
Erik Hofmann er ikke vokset op i et hjem med violin, så han kendte ikke meget til instrumentet, før han blev voksen og begyndte at interessere sig for folkemusik. På det tidspunkt læste han til landskabsarkitekt, og ville gerne lære at spille violin. I 1977 købte han sin første violin, og begyndte at gå til undervisning. Instrumentet fascinerede han så meget, at han tog på loppemarkeder for at finde gamle violiner - og da han altid har været en pilfinger, så blev de alle sammen skilt ad og samlet igen.
Det gav ham mod på, at prøve at bygge en selv - og den viste han til sin violinunderviser i folkemusik, der syntes at han skulle tage den med hen til hans violinbygger. Det gjorde Erik Hoffmann, og det møde førte til en voksenlæreplads som violinbygger.

Håndværker og kunstner
Erik Hoffmann ser sig selv som håndværker, når han ordner strygerinstrumenterne, så de både spiller godt og ser smukke ud igen, men når han bygger et nýt instrument, så ser han sig selv som kunstner, fordi hver violin er et unika - og altså en kunstform, som måske ikke overlever herhjemme, hvis der ikke bliver uddannet nogle unge til at tage over.

- Der er tilsyneladende ingen unge i gang med at uddanne sig, hvad vi ved af. Vi har jo vores violinbyggermesterloug, hvor vi mødes et par gange om året og snakker sammen, og der er ikke nogen af mine kolleger, der kender til nogen unge, der er ved at blive færdig. Så det er vi bekymret for.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Trine Jul Bastrup

Medvirkende:

Erik Hoffmann

Genudsendelse:

16. april 2009 kl. 21:30
17. april 2009 kl. 05:30

 
 

Hverdage kl. 11.30

 

Hverdage kl 05.35

 

Få VITA som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Vita > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.