preload loader
Toni Liversage

Foto: Gerd Gottlieb

 

Kvinder, fred og frihed

VITA 15. maj 2009 kl. 11:30 på P1

Forfatteren Toni Liversage har det meste af sit voksne liv været dybt engageret i menneskerettigheder og demokratiske fremskridt for mindretal. 

Siden 1970'erne har det afspejlet sig i hendes forfatterskab, hvor det især er Kvindebevægelsen og kvinders kamp for lige rettigheder for begge køn, der har været inspirationskilde til hendes bøger og biografier om markante kvindeskikkelser op gennem historien. Senest er det den engelske forfatter Jane Austen og hendes værker, der har været genstand for en samfundsmæssig og feministisk analyse i " Et lille stykke elfenben" (Forlaget Attika).

Ud i verden
Toni Liversage er uddannet cand.mag. i slavisk sprog og litteratur. Som ganske ung student kom hun til Beograd - ved et tilfælde! Hun ville ud i verden, men ikke som au pair i London eller Paris, som dengang var tilbuddet til unge piger, der havde udlængsel. En af hendes studenterkammerater var jugoslav og foreslog at hun tog til Beograd, så kunne hun bo hos hans familie.

Det var i midten af 1950'erne og Den kolde Krig havde delt Europa i Øst og Vest.
Det fik hun at føle, da hun rejste ud i landet. Folk var mistænksomme og holdt hende under observation ud fra den overbevisning, at hun var vestlig spion.

Så rejsen gik videre til Italien, men tiden i Jugoslavien havde vakt hendes interesse for landet og kulturen, og tilbage i Danmark lod hun sig indskrive på Københavns Universitet for at studere sproget og litteraturen.

Civil ulydighed og ikke-vold
Op gennem 1960'erne og 70'erne, hvor Ungdomsoprøret manifesterede sig blev hun aktiv i forskellige grupper, der kæmpede for fri abort, menneskerettigheder og kvinders ligestilling. Tiden i Rødstrømpebevægelsen betegner hun selv som afgørende for både sin personlige udvikling og forfatterskab, der blandt andet har resulteret i bogen "Fra Gandhi til Greenham Common - om civil ulydighed og ikke-vold."

Idag forener hun sin indsigt i slavisk sprog og kultur og sin interesse for kvinders og mindretals rettigheder gennem sit engagement i bl.a. Kvindernes Liga for Fred og Frihed og ved frivilligt arbejde, som tolk i Sandholmlejren, for især Roma-flygtninge fra det tidligere Jugoslavien.

 

Send eller anbefal link

Vært og tilrettelægger:

Mette Starch

Medvirkende:

Toni Liversage

Genudsendelse:

15. maj 2009 kl. 21:30
16. maj 2009 kl. 05:30

 
 

Hverdage kl. 11.30

 

Hverdage kl 05.35

 

Få VITA som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Vita > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.