preload loader
Holberg Teatret
 

Vandrefalk og teatergal

10. august 2009 kl. 11:30 på P1

Skuespilleren Niels Andersen brød med det etablerede teater og blev pioner inden for det opsøgende og politiske teater. I sin erindringsroman "Teatergal" har han forenet sin egen og teatrets historie i en moderne mytisk fortælling. Her optræder klassiske mytologiske figurer fra nær og fjern og velkendte skikkelser fra det dansk teaterparnas, også det politiske liv blander sig i koret af stemmer. Om det er en græsk tragedie eller en rapkæftet komedie, der udspiller sig må læseren selv afgøre.

Kongelig elev
Niels Andersen begyndte som ganske ung på Det Kongelige Teaters Elevskole, og en karriere på de skrå brædder tegnede sig efter fuldført uddannelse. Men rejser rundt i verden - på scooter - åbnede hans øjne for andre former for teater end det, der udspilledes i de hjemlige institutioner.
Engagement i det omliggende samfund, etik og æstetik skulle forenes. Mødet med publikum skulle ske i øjenhøjde og kunsten udspilles i de miljøer, hvor folk færdes i dagligdagen.
Så det unge menneske fra Hobro sagde farvel til Kongens Nytorv og omegn og etablerede i slutningen af 1960'erne gruppeteatret Banden, der drog land og rige rundt. 
Det opsøgende, politiske teater var en realitet og fandt fodfæste ikke kun i relation til det voksne publikum, men også hos børn og unge.

Samfundets tjener
Gennem årene har Niels Vandrefalk realiseret sine ideer med teatret under mange navne og han selv optrådt i mange skikkelser; men han understreger, at det vigtige for ham til enhver tid har været at forene det etiske og æstetiske i teatrets udtryk og former: Æstetik alene skaber ingen kulturel sammenhængskraft.
I 25 år hed hans énmands-teater "Vandrefalken", opkaldt efter en mytisk inuit-skikkelse, som drog rundt og fortalte historier, der netop tjente til at skabe et fælles menneskesyn og samfundsidealer i de spredte samfund ved Polarcirklen. I dag er et nyt teater på benene med flere kunstnere og børn og unge involveret. "Holberg teatret" i Sorø er foreløbig sidste udtryk for teatermandens kreativitet og også rammen om netop den teaterskaber, han har beundret mest lige siden sin elevtid på Det Kongelige Teater, nemlig Ludvig Holberg.

Niels Vandrefalks teaterroman "Teatergal" er udkommet på Forlaget EC-Edition.
 

 

Send eller anbefal link

Vært og tilrettelægger:

Mette Starch

Medvirkende:

Teaterinstruktør Niels Vandrerfalk

Genudsendelse:

10. august 2009 kl. 21:30
11. august 2009 kl. 05:30

 

Niels Vandrefalk

 

Hverdage kl. 11.30

 

Hverdage kl 05.35

 

Få VITA som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Vita > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.