Netværksmennesket - et individ i kollektivet
21. august 2009 kl. 11:30
på
P1
Morten Bay er forfatter til en ny bog om netværksmennesket. En person som skal rumme både individualitet og kollektivitet i et samfund, som er på vej væk fra de herskende modsætninger i såvel det politiske som det filosofiske univers. Det moderne menneskes udfordring består i at give ordet solidaritet krop og sjæl i erkendelse af at andres liv og erfaringer er en del af dets individualitet.
Hierarkiske systemer nedbrydes
I fremtiden skal man kunne agere på Fællesskabets præmisser, men i kraft af ens egen individualitet. Den personlige synlighed og aktive indsats er et nødvendigt element i opbygningen af det nye netværkssamfund. Andres bidrag og erfaringer indgår i individets fortsatte udvikling og selvstændighed. De hierarkiske systemer udjævnes og flere ligestillede handlingsorienterede enheder opstår.
Direkte kontakt
Det netværkende menneskes særkende smitter får indflydelsse på mange fronter, f.eks. i virksomheder og i det politiske liv. Enhver skal kunne forsvare og begrunde sin egnethed til jobbet også når det gælder ledelse. Løbende kommunikation mellem politiske magthavere og befolkningen sættes i system takket være en udvidet teknologi. De første eksempler på det så man virkeliggjort i forbindelse med den amerikanske præsident Barack Obamas valgkamp, hvor internettet og SMS betød en direkte kontakt til vælgerne og medførte at hans kampagnekreds bogstavelig talt udvidede sig og voksede i takt med at almindelige mennesker spredte hans budskaber videre ud i de amerikanske delstater. Også det økonomiske fundament for hans valgkamp blev styrket via det elektroniske netværk.
Et engagement i konstant bevægelse
Morten Bay, der er strategichef i det dansk-amerikanske design- og konceptbureau HAUS, forudser, at vi fremover vil opleve, at samfundets udvikling ikke længere topstyres eller sker inden for fastsatte rammer, hvadenten det gælder tid eller sted, men at den politiske dialog vil være i konstant udvikling og med direkte indflydelse fra borgerne. I USA ser man det helt aktuelt i forbindelse med det omstridte Sundhedsprogram. Her er Obama igen gået ud via sit netværk for at agitere for budskabet og indsamle penge til arbejdet. "Så valgkampen fortsætter også efter valget er afgjort", som Morten Bay udtrykker det. Det gælder i politik såvel som i andre individualistprægede fællesskaber - og det er en tendens, der vil brede sig yderligere i den nærmeste fremtid.
Morten Bay's seneste bog "Homo Conexus" er udkommet på Forlaget Gyldendal Bussiness.