Når du møder et andet menneske ...

• Hør udsendelse   (24:37)

Da hun flyttede til Santiago, kunne hun ikke tælle til tre på spansk. Det var kærligheden til en chilensk mand, der havde bragt hende til landet. Basen blev et hjemmebygget skrivebord, en arbejdsdisciplin der undrede hende selv og en drivende lyst til at udforske og forstå de uskrevne kulturelle koder i sit nye land.

At skabe en arbejdsplads og en ny tilværelse
Kunstformidler Sidsel Nelund var overbevist om, at hun kunne skabe et netværk i Santiago og finde et arbejde, da hun flyttede der til sammen med sin chilenske mand.
Med en imponerende disciplin slog hun hul på udfordringen og søgte efter gallerier og museer og frekventerede ferniseringer for at møde de afgørende kontakter. En grundlæggende tillid til at projektet skulle lykkes har på under et år ført hende til det arbejde, hun bestrider i dag som kurator af samtidskunstudstillinger på Santiagos lokale museum. På vejen til målet fik Sidsel Nelund sat hele sin egen identitet i relief.

Spørge-Jørgen i Santiago
”Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat” lyder det i børnesangen. Sidsel Nelund fandt hurtigt ud af, at der bliver stillet mange spørgsmål i den chilenske kultur, og de holder sig ikke til ”hvorfor har en buko ingen vinger?”. Svar hun var vant til at dele med familiemedlemmer og nære venner, blev pludselig forventet delt med fremmede mennesker.
- jeg var til en fest, det var ret sent, og jeg var træt. En ung kvinde startede på de sædvanlige spørgsmål. Hun fortalte mig, at hvis man ikke kunne sproget, kunne man ikke få et job i Chile, og den eneste måde at få et job på i øvrigt var, hvis man kendte nogen.
Sidsel Nelund oplevede det som en negativ afvisende måde at møde andre mennesker på, og i konfrontationen blev hun klar over nogle af sine danske værdier.
- Jeg kan godt forstå hendes reaktion. Chile er et meget hierarkisk samfund, hvor du placeres i en kasse i forhold til din baggrund, din uddannelse, din familie osv.
En præmis der lægger meget langt fra Sidsel Nelunds opvækst i det danske højskolemiljø og senere gang på efterskole og friskole. Her havde hun fra Løgstrup lært, at man i mødet med et andet menneske holder en del af dets skæbne i hånden. Derfor føltes det så grundlæggende for Sidsel at møde andre mennesker med dialog, ligeværdighed og en form for ansvar for deres videre færden.

Det farvede hus
I dag er Sidsel Nelund kurator i det ”Farvede Hus” i Santiago. Chiles uafhængighedserklæring blev underskrevet der i 1810 og den faste udstilling indeholder elementer fra de forskellige historiske perioder, der fortæller, hvordan chilenerne opfattede sig selv på lige netop det tidspunkt. Hun er altså blevet repræsentant for en identitet, i hvis spejlbillede hendes egen identitet kom til at stå klarere. Måske er lige netop det hendes force i arbejdet.
- Jeg vil vise samtidskunst, der afspejler Chiles historie på en reflekterende måde, der er mange måder at forstå byen (Santiago red.) på.
I arbejdet med chilenernes histories betydning for deres identitet i dag, har hun i høj grad også gravet i, hvorfor mødet med en afvisende attitude har påvirket hende så meget. At den løgstrupske sætning har præget hende dybt, er hun først blev rigtig klar over, da hun blev konfronteret med den chilenske modsætning.

De kulturelle krydsfelter og kærligheden
Sidsel Nelund har sporet sig ind på gabet mellem sin egen danske kultur og den chilenske. Ligesom hun har valg at bevare nogle af sine danske værdier, er der chilenske normer, hun har taget til sig. Den største udfordring har været at slippe kontrollen og følge den rytme, der er i Santiago, et tempo hvor tingene aldrig er planlagt.
- Grunden til at jeg er i Danmark lige nu, er en fødselsdagsfest, hvor datoen har været kendt i et år, det ville aldrig ske i Chile. Hvis du skal et sted hen i Chile, skal du altid med bus, men du ved aldrig, hvornår den kører.
Tilpasningsevne og en forståelse af sig eget udgangspunkt har skabt en bro mellem chilensk og dansk kultur og identitet. Men er det så den samme bro, der binder kærligheden mellem Sidsel Nelund og hendes mand?
- Jeg tror vi har et fællesskab, der er baseret på noget udenfor det danske og chilenske, noget der er vores.