Ind i hjertet af New York

• Hør udsendelse   (24:37)

Lysene slukkes aldrig i storbyen over alle storbyer, men det gælder også den gnist, der brænder mellem new yorkerne. Der er en opadgående energi, forklarer Anne Mette Lundtofte, som har boet der i godt 10 år og har rapporteret hjem fra New York til bla. Politiken.

Det amerikanske sundhedssystem var en af årsagerne til, at hun nu er vendt tilbage til Danmark.

Men herhjemme savner hun så til gengæld gnisten og den lille høflighedsfrase.

Indre eksil
Det var ikke kærlighed ved første blik, da Anne Mette Lundtofte som litteratur-studerende på et legat første gang kom til New York.

- Der var en ulidelig varme, mennesker overalt og kakerlakker i sengen. Jeg kunne ikke kapere larmen. Ude på den fynske pløjemark, hvor jeg kommer fra, klappede jeg bogen sammen ved det mindste dyt fra en bil eller en traktor. Jeg kunne umuligt koncentrere mig. Slut, færdig. Men så skete der det interessante, at New Yorks stemmer, bil, støj og sirener langsomt blev til en tryg baggrundsmusik for mig. Og jeg, som er let distraherbar, begyndte at finde mit indre eksil og lærte at arbejde helt fint på byens caféer.

Larger than life
På den fynske pløjemark må Anne Mette Lundtofte også have opbygget en vis appetit på storbyliv. Da hun først havde opøvet evnen til at gå i indre eksil midt i mylder og larm, fandt hun i byen New York al den glamour og inspiration hun havde tørstet efter. Og skribenten i hende blev topstimuleret af de levende legender, byen er så fuld af.

- Der er altid en gnist og muligheden for, at der sker noget vildt spændende lige om lidt. Og der er også altid muligheden for, at du sidder ved siden af David Bowie eller Paul Auster, når du spiser brunch. Hvis du åbner øjnene, vil der altid udspille sig op til flere fantastiske historier lige for øjnene af dig.

New York New York
Anne Mette Lundtofte har skrevet om livet i New York, om kendisserne og litteraturen. Og senest er hendes bog "New York, New York" udkommet på dansk. En bog, hvor hun besøger byens nabolag fra Brooklyn til Upper East Side sammen med hendes yndlings new yorkere. Paul Auster viser rundt i Midtown og John Cale i SoHo.

- Før jeg fik mine to børn var jeg ude i byen hver aften. Jeg mødte nye mennesker hver dag og min store passion var at sidde på min tag-terasse med en japansk øl og nogle mennesker jeg lige havde mødt og tændte vildt på, og så bare snakke, mens byen buldrede løs under mig. Det var det fede liv.

How are you darling?
På tværs af de mange "landsbyer", som New York består af har new yorkerne det tilfælles, at de er åbne og optimistiske, og de taler konstant sammen. Grønthandleren kommenterer din frisure og kioskejeren din tøjstil. Man forholder sig til hinanden.

- Når jeg er i New York, får jeg lyst til at svare igen. Jeg har lyst til at skrive tilbage til den, formulere den og formulere mig op i mod den. Jeg har ganske enkelt lyst til at kommunikere, når jeg er i New York. Det har ikke den store betydning, når kassedamen siger "Have a nice day, darling". Men hun signalerer dog, at hun har set mig. Her i Danmark kan jeg komme i den samme Fakta hver dag, uden at jeg oplever at blive genkendt.

Børn i byen
Efter nogle år opdagede Anne Mette Lundtofte også, hvad der er bagsiden af åbenheden og af den sitrende, gnistrende inspirerende omgangsform.

- Det øjeblik jeg fik børn, skete der noget jeg bestemt ikke bryder mig om. Jeg blev en del af det sociale system, som i USA ikke er der for at hjælpe dig. Det er nærmere en forretning. Jeg måtte kæmpe for at få lov til at se mine børn det første døgn, for at få lov til at føde naturligt og at amme. Jeg oplevede at hele min situation blev meget sårbar og indså at det er ret umuligt at skabe en familietradition med børn i en rodløs kultur som den new york'ske.

Med tårnhøje huslejer og dårlige boligforhold bed Anne Mette Lundtofte og hendes mand sig fast i bydelen Brooklyn og knoklede løs på to freelanceindtægter for at tjene penge nok.

- Jeg trænede mine børn i at sove i to timer om eftermiddagen, så jeg kunne få ro til at skrive ved mit lille Ikeabord bag fryseren, hvor jeg havde indrettet mit ydmyge kontor. Ellers må man betale 10.000 pr. barn pr. måned for at få dem passet. Det havde vi ikke råd til.

Vennerne kommer når du vinder en pris
Det karakteristiske ved New York er de mange spektakulære personligheder og farverige folk, som kommer og går. Måske bor de der bare et år eller to.

- Det betyder jo at du får en masse venner, som synes det er sjovt at komme til receptionen når du vinder en pris eller får premiere på en film. Men der er ingen, der kommer og hjælper dig med at passe dine børn eller flytte dine flyttekasser. Alt det der, må man betale sig fra. New York er en sindssyg dyr by at bo i .

Anne Mette Lundtofte bor nu i en lejlighed i København og blev meget rørt ved mødet med det danske offentlige social-system.

- På pladsanvisningen stod de på hovedet for at finde en børnehaveplads til mit yngste barn. Jeg kunne bare mærke, hvordan mit centralnervesystem slappede af, og jeg kunne sænke mine parader.

Mine børn synes også det er dejligt, at jeg ikke hele tiden skal kommunikere med et væld af voksne. 

Savner ca. 8 millioner mennesker
Inden Anne Mette Lundtofte styrter ud af døren for at hente sine børn, spørger jeg hende, hvad hun savner ved New York.

- Jeg er spændt på, hvornår København bliver for lille for mig. Jeg lever trods alt af at skrive historier. Og så savner jeg new yorkerne og det er sådan omtrendt 8 millioner mennesker. Det er løgnehistorierne, larger than life-historierne, legenderne og anekdoterne der for mig er New York. Og så savner jeg at blive hilst med et 'How are you darling", når jeg nu om lidt går ned på Nørrefarimagsgade.

Anne Mette Lundtofte har en ph.d. i Comparative Literature fra New York University og har foruden Politiken skrevet for en række  amerikanske tidsskrifter og underviser i New Yorks kulturhistorie på  Folkeuniversitetet. "New York, New York - Ti vandringer i ti new yorkeres fodspor" er udgivet på Forlaget Gyldendal.