Fra det sydlige Tanzania

 

Mambo! Safi!

Vita 27. oktober 2009 kl. 11:30 på P1

"Mambo?" betyder "hej, hvordan går det?" på swahili, og "safi" betyder, "det går fint". Skal man hilse på hinanden lidt mere formelt, hvad der svarer til goddag, så siger man "habari".

Kasper Gram Hansen er 30 år, akademiker, familiefar og globalist. Gennem de sidste ti år, har han rejst og boet i Østafrika, nærmere bestemt i Tanzania, og han kan meget mere end nogle få gloser på swahili.

- Jeg taler sproget flydende, fordi jeg har involveret mig meget i Østafrika gennem rejser og arbejde. Sproget er en vej ind i samfundet, som er helt unik, og den har jeg taget til fulde.

Han ser sig selv som medlem af en generation, der indeholder potentialet til at integrere kulturer, lande, mennesker og værdier for alvor, sådan at den anden holder op med at være en fremmed, man ikke forstår.

For at kunne forstå tanzanianerne - for alvor - har han derfor lært sig flydende swahili.

Højskole i teltform
Han er uddannet akademiker fra litteraturvidenskab og Afrikastudier, og i sine afsluttende opgaver på universitetet, beskæftigede han sig blandt andet med hiv/aids problematikken, og om de fordomme, der forhindrer ligeværdighed mennesker imellem. 

På baggrund af hans viden om hiv/aids og Afrika, var han med til at realisere et ulandsprojekt i den sydlige Tanzania, hvor han var medansvarlig for opbygningen af en campingplads og et kursussted, hvor campingpladsen, der stadig kører, er tænkt som det finansielle grundlag for at undervise i engelsk og andre fag, og at oplyse lokalbefolkningen om hiv/aids.

En vigtig præmis i projektet var ligeværdighed:

- Jeg skulle have en løn, som var helt den samme som min lokale co-leder, og for mig var det helt naturligt, at jeg skulle bo i det tilstødende lokalsamfund, hvor alle de andre medarbejdere kom fra. I bund og grund, at vi lever og arbejder under de samme vilkår. Vi havde lavet et projekt, hvor vi havde en fælles forpligtigelse på at nå nogle målsætninger, og på den måde har vi et lige ansvar for arbejdet.

Han ser den tilgang, ikke kun som et alternativ til den traditionelle ulandsbranche, men også som en forudsætning for, at udvikling og samarbejde overhovedet kan lade sig gøre:

- Det ligger i hele min forståelse af, hvordan man kan opnå et godt udviklingsarbejde, at man er lige, ligeværdig med sin partner. En af grundforudsætninger er at nedbryde de forskellige fordomme der kan ligge mellem de forskellige kulturer, og de forskellige verdner der mødes, i og med at du arbejder i ulande. Hvis ikke du aktivt gør noget for at nedbryde de fordomme og at skabe et ligeværdigt forhold, så bliver projektet baseret på en distanceret form for samarbejde, som bliver et pseudo-samarbejde, der ikke kan realisere de målsætninger, du har sat dig for.

Tanzaniansk gift
De mange ophold i Tanzania har også resulteret i ægteskab og barn, og familien er lige nu bosat her i Danmark, men planen er at flytte tilbage til Tanzania om en ti års tid, og bosætte sig der.

Det var et tilfælde, at Kasper Gram Hansen tog til Østafrika for ti år siden, men det udviklede sig hurtigt til en lidenskabelig interesse for tanzanianerne, landet, kulturen og sproget, og nu er Tanzania en permanent del af hans hverdag og liv.

På det punkt ser han sig selv som typisk for en generation, hvor det at gifte sig på tværs af kulturerne, er en helt almindelig ting: 

- Jeg har ikke noget statistik på det, men jeg tror, det er blevet en mere og mere naturlig ting i min generation, at man gifter sig med en person fra en helt anden kontekst, så man får de her tvær-etniske ægteskaber.

 

Send link til:

Tilrettelæggelse:

Trine Jul Bastrup

Medvirkende:

Kasper Gram Hansen

Genudsendelse:

27. oktober 2009 kl. 21:30
28. oktober 2009 kl. 05:30

 

 

Hverdage kl. 11.30

 

Hverdage kl 05.30

 

Få VITA som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Vita > Udsendelser

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.