Kvinderne i Kongelunden

• Hør udsendelse   (24:03)

Lisbeth Algreen på 73 år trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet i en alder af 65 år for at vie sin tid til de sager, hun synes er vigtige her i livet. Og det er ikke så få. Udover at være aktiv i Dansk Flygtningehjælps lektiecafe på Nørrebro er hun med i den internationale kvindebevægelse, Kvinder i Sort, Bedsteforældre for Asyl, Amnesti nu og medredaktør på ”Fred og Frihed”. Hun er med i en kvindegruppe i Kongelundens asylcenter, og hun er kontaktperson for flere familier med humanitær opholdstilladelse i Danmark.

Asylcentrene
Lisbeth Algreen er gennem en årrække kommet i asylcentrene. Hun har været vidne til, hvad ventetiden i centrene gør ved mennesker

- Jeg kan skære det ud i pap. I kvindegruppen har de ikke været i centret så længe. De har stadig gnist og livsvilje tilbage. Når jeg så går over i den anden afdeling i asylcentret, hvor folk har siddet i 8, 10, 12 år, så er det noget helt andet. De sidder og stirrer ind i væggen, og alt liv er væk. Vi kan ikke være bekendt at behandle folk på den måde.

Når Lisbeth Algreen hver 14. dag mødes med kvindegruppen i asylcenter Kongelunden, fortæller alle om, hvad der er sket siden sidst. Aftalen er at alle kvinderne giver noget af sig selv og det foregår på mange forskellige sprog. For det meste kan de oversætte for hinanden.

- Det er kompliceret med det sprog, for eksempel mangler vi lige nu virkelig en, der kan tale russisk og som kan oversætte, hvad der foregår. Der sidder nogle nye kvinder, som ikke forstår noget som helst, men hen ad vejen lærer de.

Bedsteforældre for asyl
At Lisbeth Algreen gør tanke til handling har flere årsager bl.a. hendes generelle livsindstilling. Men motivationen skal også findes hos hendes egen familie og børnebørn

- Jeg kan ikke leve med, hvis mit barnebarn kommer om ti år og siger: ”Hvorfor gjorde du ikke noget mormor?”

Og her menes der i forhold til den måde asylansøgere behandles på i Danmark. Hun mener at kunne mærke, at flere og flere bliver opmærksomme på de dårlige forhold i asylcentrene bl.a. fordi medlemstallet i Bedsteforældre for Asyl er støt stigende. Hver søndag stiller de op foran asylcentrene og holder en stille demonstration mod de forhold menneskerne i lejrene lever under. Det synes Lisbeth Algreen er et vigtigt budskab at sprede til de mennesker, der sidder i lejrene.

- Jeg bilder mig ind, at det er rart for dem, at der kommer nogen og besøger dem ude fra den virkelige verden. Og så synes jeg, det er vigtigt, at de får at vide, at mange danskere altså synes det er for galt, at de lever under de forhold.