preload loader
Børnenes Køkken

© Politikens Forlag

 

Børn skal i køkkenet

VITA 01. december 2009 kl. 11:30 på P1

- Børn elsker at lave mad og den allerbedste alder at give dem den færdighed er fra cirka 8 år og til de kommer i puberteten - og får andre interesser.

Sådan siger Katrine Klinken, der er kok og kvinden bag den kæmpestore kogebog Børnenes Køkken, hvor hun gennemgår alt til faget hørende. Fra nødvendige køkkenredskaber til fremstillingen af skulpturelle prinsessedesserter.

Herimellem kommer både jul, påske og fasten. Der er lettilgængelige og nøjagtige opskrifter til at holde traditioner i hævd, samt mad til hele dagen, alle årstider og smagsretninger. Samt slik! Som madskribenten understreger:

- Når det nu ikke kan være anderledes, så kan vi ihvertfald sørge for at det "usunde" er fremstillet af gode og rene råvarer.

Mad er kultur
Katrine Klinken er madskribent ved ugeblade og aviser og gennem de senere år har hun desuden udgivet en række kogebøger specielt rettet mod børn og deres forældre.

Det er kampen mod den underlødige fastfood, der driver hende samt ønsket om at vi bevarer den madkultur, som ligger i traditionerne og som er baseret på de råvarer, som dyrkes her i landet og som skal anvendes mens de er friske og sæsonrelevante.

- Det er en kultur, som er ved at gå tabt, fordi vi i mange år har været tiltrukket af allerede forarbejdede råvarer og derfor har mistet kendskabet til de grundliggende processer i tilberedning af kosten og de forskellige måltiders sammensætning.

En følge af den udvikling er også at  glæden ved det fælles måltid og oplevelsen af den gode smag - i bogstavelig forstand - er gået tabt.

For børn i alle aldre
Børnenes Køkken er både med hensyn til mad og de bagvedliggende processer, også velegnet til inspiration voksne, der ikke nåede at få madlavningsglæden med som barn eller ung. Det samme er Børnenes Verdenskøkken, som Katrine Klinken fik udgivet i efteråret.

Børnenes Køkken og Børnenes Verdenskøkken, samt en stribe andre af Katrine Klinkens koge- og bagebøger, der henvender sig børn og barnlige sjæle er udkommet på Politikens Forlag.

 

Send eller anbefal link

Vært og tilrettelægger:

Mette Starch

Medvirkende:

Kok Katrine Klinken

Genudsendelse:

01. december 2009 kl. 21:30
02. december 2009 kl. 05:30

 

Børnenes Køkken

 

Hverdage kl. 11.30

 

Hverdage kl 05.35

 

Få VITA som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Vita > Udsendelser > 11

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.