At snuble før mål

• Hør udsendelse   (24:42)

Karriereræs som advokatfuldmægtig i København og et stort hus i Hellerup stopfyldt med designermøbler var hovedingredienserne i det liv, som Annette Brikmann levede indtil for fem år siden. Men pludselig fik hun nok og solgte alt af værdi og drog ud på sit livs rejse i en alder af 31 år.

I fire år kørte hun syd- og nordamerika tyndt på motorcykel, for at finde ud af, hvem hun egentlig var, og hvad hun ville med sit liv?

Hun fandt svaret meget tæt på sit mål, som var Los Angeles. Den legendariske storby på den amerikanske vestkyst var sidste planlagte destination inden hjemrejsen til Danmark; da var hun nået til Mexico City og havde en uge tilbage af sin rejse, men hun endte pludselig på hospitalet, fordi hun blev kørt ned.
Til at starte med slog det hende helt ud, at hun ikke ville nå sit mål, men hun var for dårlig til at kunne rejse videre. Hun måtte acceptere at rejsen ikke endte som planlagt, og det var en afgørende erfaring:

- Det at nå til Los Angeles var på en eller anden måde det største mål, jeg havde sat mig i mit liv - og kun for mig - ikke for at det skulle se godt ud på CVét eller at jeg skulle passe ind. Det var bare for mig, og så snubler jeg. Det gjorde så ondt, men efter tre dage, så bliver jeg klar over, at jeg var alt for svag til at kunne rejse videre, og at min tur vitterlig var slut i Mexico City. Men der skete noget meget mærkeligt, da jeg ligesom accepterede min situation; hov, jeg har jo ikke forandret mig, jeg er jo den samme som før ulykken. Så jeg kan ikke fejle, altså på et dybt plan, kan jeg ikke fejle. Ting kan gå galt i mit liv, men ultimativt så kan jeg ikke fejle, og så kan jeg jo bare kaste mig ud i alt muligt. Jeg har tidligere oplevet i mit liv, at det er frygten for at fejle, der har holdt mig tilbage. Og ikke at gøre det godt nok, og hvad tænker andre. Men de vil jo altid tænke, hvad de tænker, men det kan ikke mere være det styrende i mit liv, da bliver jeg nød til at tage stilling, hvad er det rigtige og forkerte for mig.

Ude på altanen bor en skade, og den holder sig til, fordi den bliver fodret af Annette Birkmann. Hun finder det komisk, at hun i en alder af 35 år køber fuglefrø og hænger ud på altanen.

- Når jeg tænker over det, så er det helt fjollet, det er jo sådan noget min mormor gjorde.

Men det at give plads til fugle på altanen, og at nyde at kigge på dem, er blevet en mulighed for hende efter den lange rejse væk fra sig selv og hen til et nyt jeg, hvor nærvær, ro og nysgerrighed er det hun stræber efter, og ikke karriere, status og materielle goder i bunkevis.

- Jeg opdagede, hvor vigtigt det er, ikke at låse sig fast i de perspektiver, man er vant til at se verden med, men at gå lidt udenfor, og virkelig åbne øjnene. Jeg kan så godt lide det citat af Marcel Proust, som siger - den virkelige opdagelsesrejse består ikke af nye landskaber, men i at se med nye øjne.

De erfaringer og erkendelser om at acceptere at fejle og tage livet oppefra og ned, holder Annette Birkmann nu foredrag om. Efter som hjemkomst for et år siden, har hun fravalgt det hektiske liv som advokat. Nu lever hun en langt mere rolig og beskeden tilværelse i en lille 2. værelses lejlighed, hvor møblerne er sparsomme, og hvor sofabordet ikke er prydet af modeblade om det perfekte liv, men derimod af motorcykelblade.

Første udsendelse med Annette Birkmann blev sendt den 7. december 2009 og kan høres ved at klikke på linket til højre på siden. Her fortæller hun bl.a. om rejsens første 8 måneder, hvor hun arbejdede på et motorcykelværksted i Buenos Airos og var en lokal attraktion, når hun kørte gennem byen.