preload loader
Baade-Og
 

Demokratiets forkynder

Vita 21. december 2009 kl. 11:30 på P1

- Vi hopper på hvadsomhelst, når vi er følelsesmæssigt opslugte af noget. Man kan bl.a. se det på, hvor mange mennesker der hopper på dårlige plots i krimier. Hvis historierne er spændende nok skrevet, så kobler den logiske del af hjernen fra, og så ser man bort fra, at plottet ikke holder en meter.

Det mener forfatter Lene Andersen, der selv har udført prøven på henholdsvis krimiforfatterne Stieg Larsson og Dan Brown.

Hendes pointe er, vi skal være opmærksomme på, at vores hjerner fungerer på stenalderniveau. Det gælder også, når det kommer til politik, og dermed hele menneskehedens fremtid. 

- De politikere, der har størst gennemslagskraft, er dem der formår at tale til folks følelser. Fornuftige argumenter og facts trænger ikke lige så godt og bredt i gennem som følelsesbaserede budskaber.

Og hvad skal vi så gøre ved det? Lene Andersen har mange bud på det, men det første må være, at vi gør os klart, hvordan vi egentlig fungerer? Ligesom vi skal se i øjnene, hvilket tankegods vores kultur(er) er bygget op af; en mulighed er heraf at gennemlæse samtlige idéhistoriske værker!

Eller - for de mere magelige - man kan også sætte sin lid til bogserien "Baade- og." Den er skrevet af Lene Andersen, hvori hun forsøger at skabe sammenhæng mellem menneskehedens forskellige landvindinger, og gør det i et nutidigt sprog, der ligger op til aktuelle problemstillinger.
Som f. eks. de udfordringer, der ligger i at få vores demokrati og politiske systemer til at fungere. Hvor et af fokuspunkterne altså er, at vores hjerner stadig er på stenalderniveau.

Et andet problem er, at vi har en fastgroet idé om, hvordan man argumenterer. Et faktum mange af os ifølge Lene Andersen heller ikke er klar over. Vi har nemlig ikke alle læst Aristoteles, og han stod - blandt andet - for en argumentationsform, hvor kun det ene argument kunne vinde, fordi det mest logiske må gå af med sejren.

- Men tiden med sort/hvidt er forbi. Hvis vi altså skal videre. Vi skal fra "enten-eller" til "både-og".

Og deraf kommer titlen på bogserien, som hedder "Baade-Og", og er udkommet på Lene Andersens eget forlag - det Andersenske Forlag.

 

Send eller anbefal link

Vært og tilrettelægger:

Irene Manteufel

Medvirkende:

Forfatter Lene Andersen

Genudsendelse:

21. december 2009 kl. 21:30
22. december 2009 kl. 05:30

 

 

Hverdage kl. 11.30

 

Hverdage kl 05.35

 

Få VITA som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Vita > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.