Til verdens ende

• Hør udsendelse   (24:56)

Hun sidder med sin hvide Apple Lab-top på skødet i en ligeså hvid sofa. Det er vanskeligt at forestille sig, at både hun og den bærbare computer sammen har rejst gennem ørkner og vilde bjergpas i sne og regn i flere år, hvor de var hinandens eneste fortrolige. Kun enkelte skrammer og et stykke gaffa-tape vidner om deres strabadser.

Skillevej
Det er ca. 4 år siden advokat Annette Birkmann stod ved en skillevej i sit liv. Hun sagde sit job som advokatfuldmægtig op efter en skilsmisse. Til sidst solgte hun også huset, og for pengene rejste hun til Sydamerika og investerede i en motorcykel. Siden har hun rejst 85.000 km. på de Syd -og Nordamerikanske landeveje sammen med lab-toppen og sin motorcykel model BMW F650 GS DAKAR.

Dag 73: Puerto Varres i det sydlige Chile
Der var stort set ikke én dag på rejsen, hvor Annette Birkmann ikke skrev i sin dagbog. Det var en måde at få tankerne kanaliseret ud, så de ikke hobede sig for meget op, fortæller hun. Hun havde søgt øde egne for at finde ud af hvad hun skulle og hvem hun var. Og den indre rejse ville hun tage helt selv. Så hun besluttede sig for ikke at telefonere med dem, derhjemme. Dag 73 skriver hun:
- Det kører ikke rigtigt. Jeg vil tale med mennesker. Hvor svært kan det være. I morgen kører jeg videre uanset om det sner. Og så tilbage til Argentina, hvor jeg så skal tale og tale og tale. Ih hvor jeg glæder mig".

Frygt og fobi
Men det var ikke så let for Annette Birkmann at køre videre. For hendes bekymringer for udskridning og styrt førte til en regnvejrs-fobi. Hun frygtede regn på ruten og det paralyserede hende. Tankespind og frygt var faste følgesvende.
- Det blev ret sort oppe i bolden på mig. Der var et tidspunkt i Patagonien i det sydlige Chile, hvor jeg ikke talte med nogen i to uger! Jeg trak mig mere og mere ind i mig selv og søgte isolerede steder.

Til verdens ende
Vi bladrer i Annette Birkmanns dagbogsnotater på den hvide Apple-computer. Men sjovt nok finder vi kun citater om maden hun spiser og tænd-rør, der skal skiftes.
- Jeg vidste godt at der var en dyb ensomhed indeni mig. Men jeg måtte ligesom udskyde den til senere. Ellers ville det gå helt galt. Men på en eller anden måde fik jeg alligevel nået bunden. Fx. ved en sø hvor jeg befandt mig på en afgrund og så let som ingenting kunne ha gasset op og kørt over skrænten. Eller når jeg afviste selskab med andre mennesker og afviste deres hjælp. Da gik det op for mig, at det eneste der er vigtigt, det er at relatere sig til andre mennesker.