preload loader
rumkammerat 005
 

Tyvekoster fra arbejdspladsen

Vita 12. januar 2010 kl. 11:30 på P1 08. jan. 2010 14.44

En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at 1 ud af 3 danskere har stjålet fra deres arbejdsplads.

Det relativt store antal har vækket kunstner Rune Drewsens nysgerrighed, og motiveret ham til at skabe en udstilling på sit Galleri Rumkammerat i København, hvor han sætter danskernes arbejdsmoral til debat.

- Hvor går grænsen? Er det okay at stjæle en postet? Hvis det er okay at sjæle en postet, er det så også okay at stjæle en kop? Hvis det er okay at stjæle en kop, er det så også okay at stjæle en tallerken. Man kan hele tiden langsomt bygge op og bygge op, og på et tidspunkt siger folk, nej hertil og ikke længere.

At bekende sin skyld
For at have nogle genstande at udstille, har han opfordret folk til at aflevere deres tyvekoster på galleriet, sammen med en forklaring på, hvad der fik dem til at liste ting og sager ned i tasken. Måden han har fundet folk på, er ved at bruge galleriets nyhedsbrev, men også ved at sætte opslag op rundt omkring i København, hvor folk så kunne ringe til ham eller komme forbi.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at der kom så mange ting ind. Jeg havde forestillet mig en spand med gratis kuglepenne og en masse postetblokke. Det var min forventning. Og så var der måske fjorten meget ens historier om de kuglepenne. Men at historierne og tingene er så forskellige, det er mit held, kan man sige.

Småtingsafdelingen
På væggen i galleriet hænger nu de genstande, som folk har indleveret, og fællesnævneren er, at det er ting som ubemærket kan listes ned i tasken såsom en kaffekop, en bog, et stempel, creme, konvolutter, et askebæger og et sæt bestik. Den største ting er en éthjulet cykel! 

De sidste 2 procent
Udstillingen hedder 98% ren samvittighed, og de sidste 2 procent af samvittigheden er omdrejningspunktet for udstillingen - dér hvor vi diskuterer om man stjæler, når man tager en gul postetblok med hjem? Og hvorvidt der er i orden at hapse ting fra arbejdspladsen, hvis man har motiver som nostalgi og hævn for at gøre det?
Rune Drewsen er mest af alt optaget af den historie, folk fortæller om deres tyveri. Det er forklaringen/ undskyldningen/ retfærdighedsgørelsen, der sætter debatten i gang for alvor.

Og kan den gode historie opløse moralen, og pludselig gøre det i orden at stjæle. Det har det vist sig - for Rune Drewsen i hvert fald - at den gode historie faktisk kan!

Udstillingen kører frem til 6. februar 2010 på Rumkammerat i København. Der er lagt et link på denne side - højre margen.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Trine Jul Bastrup

Medvirkende:

Kunstner Rune Drewsen

Genudsendelse:

13. januar 2010 kl. 05:30

 

Links

 

Hverdage kl. 11.30

 

Hverdage kl 05.35

 

Få VITA som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Kulturnyt

 

Senest fra Sproglaboratoriet

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Vita > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.