Kvinder i modstandsbevægelsen
Vita 09. april 2010 kl. 11:30
på
P1
Der mangler billeder af modstandsbevægelsens kvinder!
Ihvertfald hvis man gerne vil finde dem blandt samtidens fotos, for når man taler om frihedskampens helte, er det mændene, der er i front. Både på slagmarken og i modstandsbevægelsen. Det ses tydeligst i historieskrivningen også den danske, hvor kvinder, indtil de seneste udgaver, har glimret ved deres fravær.
Men i mangel af samtidige fotografier af frihedskampens kvinder, kan I istedet se en brudekjole båret af en kvinde, som under besættelsen blev gift med en af modstandsbevægelsen mænd. Stoffet er genbrug, hjemtaget af brudgommen fra en nedfalden faldskærm.
Danmark 1940-1945
Trods deres 'usynlighed' spillede kvinderne en væsentlig rolle i den danske frihedskamp mod den tyske besættelsesmagt og på tværs af den officielle danske samarbejdspolitik. Deres opgaver bestod fortrinsvis i at være forbindelsesled mellem modstandsgruppernes medlemmer og i at transportere materiale og kommunikere nødvendigt nødvendige budskaber ud til forbindelsescentraler.
Ligesom mændene kom mange af de kvinder, der involverede sig i Modstandsbevægelsen i begyndelsen fra de politiske yderfløje, som det højreorienterede og nationalistiske Dansk Samling eller fra Kommunistpartiet. Men i løbet af besættelsesårene bredte modstanden sig til især unge mennesker, der ikke var involveret i de to partier.
Der blev etableret et samarbejde mellem de forskellige grupper uden hensyn til politisk ideologi, men alene på grundlag af den spirende demokratiske samfundsopfattelse, som var vokset op gennem 1930'erne, og som det var Modstandsbevægelsens erklærede mål at bibeholde og fremme.
Kvinders skjulte rolle
Kvindernes rolle og indsats under besættelsen fandt sted i det skjulte, men mens mændende stod frem som 'helte' efter 4.maj 1945 forblev kvindernes indsats fortiet. Dels fordi kvinder som helhed ikke havde en særlig fremtrædende rolle i datidens samfund. Men også fordi deres indsats for en dels vedkommende bestod i at skjule sabotører, der var på flugt for tyskerne og deres danske 'stikkere'.
Historikeren Morten Thing har gennem mange år forsket i 2.verdenskrig, herunder også kvindernes historie og deres 'skjulte' indsats.
- Det var som regel kvinder, hvis mænd allerede var hentet af Gestapo og deres håndlangere, som skjulte de ofte meget unge mænd, som var medlem af sabotagegrupper. Det var farligt og de satte deres eget liv på spil, for blev det opdaget, så fik de ikke en anderledes behandling end mændene. De blev simpelthen banket næsten til døde og sendt til tyske fangelejre.
Den hemmelige historie
Men årsagen til. at man har holdt denne del af besættelseshistorien uden for den officielle i mange år, kan være, siger Morten Thing, at indsatsen ofte medførte menneskelige omkostninger i form af kærlighedsforhold, der opstod p.g.a tingenes tilstand, men som ikke var i overensstemmelse med tidens moralske normer. Der kunne være tale om forhold mellem parter, hvor manden enten var meget ung eller allerede var gift eller forlovet.
Ordet omkostninger kommer ind i billedet i de tilfælde, hvor forholdet resulterede i børn og de forviklinger og afsavn som det medførte. I det hele taget er de vilkår, som frihedskæmpernes børn voksede op under. først blevet tilgængelige gennem de seneste år i form af erindringsbøger og forskning. For manges vedkommende er der tale om en problematisk opvækst i krigsårene og efterfølgende, fordi deres forældre var præget af eller ofre for den frihedskamp, som de kæmpede på vegne af eftertidens Danmark.
På næste fredag den 16.april fortæller Morten Thing om nogle af de kvinder, som arbejdede i den danske modstandsbevægelse og som af eftertiden er blevet synliggjort.