Terror eller Modstandsbevægelse
Vita 16. april 2010 kl. 11:30
på
P1
- Alle krige har den særlige egenskab, at de forrykker kønsrollerne. Det hænger sammen med, at det i almindelighed er mænd, der udkæmper krigene, men det går ud over kvinderne.
Det har man set op gennem historien. Tydeligst fra 1.verdenskrig og helt frem til vore tiders terrorbevægelser, hvor kvinder, som for eks. De Sorte Enker indgår som selvmordsbombere.
Kønsroller i krig
Historikeren Morten Thing har gennem mange år beskæftiget sig med den danske modstandsbevægelse under 2.Verdenskrig, men også med modstand i globale sammenhænge. Krige foregår mellem mænd, og det betyder, at deres samfundsmæssige funktioner i den periode må overtages af kvinder. Man så det tydeligt under 1.Verdenskrig, hvor kvinderne overalt strømmede ind i industrien og desuden overtog en række lokale poster og hverv, som traditionelt blev varetaget af mænd.
Typisk beholder kvinderne disse funktioner i en periode efter krigenes ophør, fordi mange mænd bliver dræbt. De voldsomme fornyelser i de sociale relationer gør, at kvinder må opfinde helt nye sider hos sig selv, som de ikke vidste de havde.
Kvinder og terror
Det kommer tydeligt frem i vore dages terrorbevægelser, hvor kvinder, som eksempelvis De sorte Enker, optræder som selvmordsbombere i kampen mod Rusland. Attentater, som rammer tilfældigt og går ud over civilbefolkningen. Morten Thing understreger, at han ikke har sympati for terror, hvor i verden man gør brug af den form for krigsførelse, men som forklaring på hvordan man - og kvinder især - overhovedet kan rekrutteres til den form for kamp, henviser han til et essay 'Da Algeriet kastede sløret' af den franske samfundsfilosof Franz Fanon.
- Da den algierske modstandsbevægelse under kampen mod franskmændene blev hårdt pressede besluttede man sig til at drage kvinderne ind i kampen ved at lade dem udføre terrorattentater. De skulle opsøge restauranter i den hvide bydel og efterlade deres håndtaske med indbygget bombe på stedet.
Forklædt som fjenden
Det lyder forholdsvis simpelt, men i et muslimsk land, hvor kvinderne bar slør, og på alle måder skulle være usynlige i det offentlige rum og mændenes verden, var det dobbelt grænseoverskridende: De skulle lære at opføre sig og agere som hvide vestlige kvinder. De skulle simpelthen opbygge en ny identitetsfølelse og lære at finde sig tilrette i en ny krop.
Den historiske forklaring passer efter Morten Things mening ind i de sociale omvæltninger og forrykkelser af kønsroller, som vi oplever i verden idag uanset hvor terror finder sted.
Noget lignende, i forhold til de traditionelle kønsroller, gjorde sig gældende i den danske modstandsbevægelse under 2.verdenskrig, hvor kvinder blev brugt som kurerer og blandt andet transporterede våben i barnevogne og håndgranater i cykelkurve. Også de kvinder skulle opøve en fysisk og psykisk fremtrædelsesform, som gjorde dem i stand til at klare farlige situationer og optræde tilsyneladende uanfægtet i mødet med andre mennesker.
Danske modstandskvinder
Det belyses i udsendelsen gennem beretningen om Vera Vang, der var medlem af modstandsgruppen BOPA, som var organiseret af de danske kommunister. På en anden politisk fløj i den danske modstandskamp mod tyskerne stod sønderjyden Johanne Hansen fra Dansk Samling, som i ly af sit erhverv som pensionatsværtinde, oprettede et samlingssted for frihedskæmperne, hvorfra modstanden blev organiseret.
Morten Thing og filminstruktøren Elisabeth Rygård star bag dokumentarfilmen 'Veras Historie - en film om modstandskamp, som netop er udkommet på DVD.
Den første udsendelse med Morten Thing om Kvinder i den danske modstandsbevægelse blev sendt den 9.april 2010. Den kan høres på linket til højre.