Sproget tilhører alle - ung som gammel

• Hør udsendelse   (24:59)

!Hvis det er noget, der kan få en diskussion i gang, så er det udtalen af det danske sprog.

Vi græmmes ofte over udviklingen, og mener, at dem der kommer efter, har fået sproget helt galt i halsen!

Ifølge fonetiker Ruben Schachtenhaufen, så har det altid været sådan, brok brok brok, og det vil det nok blive ved med?

Kræft med "a"
Men for ham at se, så sker forandringerne i udtalen ikke uden grund. Der er gode og fornuftige årsager til at fx. sygdommen kræft af mange yngre mennesker udtales med et a - som i kraft.

Det sker, fordi en række ord, hvor "r" og "æ" eller "e" kommer efter hinanden, alle har undergået en ændring lydmæssigt:

Præst - prast
Fremmed - frammed
Krebs - krabs
Kræft - kraft

... og der er mange flere eksempler.

Når en række ord forandrer sig, så kan man ikke kræve at ét af dem skal forblive konservativt i udtalen, at fx. kræft fortsat udtales med "æ".

Og lige i forbindelse med dét ord, så vil fonetikeren gerne minde om, at skulle man følge tankegangen til dørs, så skulle de ældre generationers æ-lyd i ordet kræft faktisk forstærkes en del for at skrift og lydsprog passser sammen.

Så ingen - hverken ældre eller yngre - siger det "korrekt" i betydningen; sådan som ordet står skrevet, skal det siges. 

Ingen har førsteret til sproget
Når vi diskuterer om udtalen er "korrekt" af et hvilket som helst ord, så forudsætter vi, at der faktisk findes en korrekt måde, men Ruben Schachtenhaufen er aldrig stødt på den meterstok, hvorfra sproget skal måles - og han leder ellers grundigt i sin forskning.

Han mener at misforståelsen stammer fra folkeskolen, hvor vi sprogligt bliver slebet til og heraf får den opfattelse, at noget er mere rigtigt end noget andet:

- Jeg tror, at der er en meget udbredt forestilling, at der er et rigtigt sprog, men jeg vil nok sige at det er en illusion. Der er ikke noget sted nedfældet, hvad der er rigtig dansk.

Sproget udvikler sig hele tiden, og det har det altid gjort. Men det er altså ikke en forfaldshistorie, sådan som mange ellers gerne vil gøre det til.

Hverken i konflikten mellem ung og gammel eller i forhold til regionerne, kan man påkalde sig en højere myndighed, mener Ruben Schachtenhaufen:

- Du har ikke mere ret til at kalde din dialekt rigtig, hvis du er vokset op nord for København end hvis du er vokset op på Langeland.

Her på siden er der link til Ruben Schachtenhaufens blog, hvor man kan læse meget mere om fonetik og debattere med forskeren - se højre margen