Vivil

• Hør udsendelse  

- VIVIL er et nystartet projekt, som skal hjælpe mennesker med en sindslidelse til at få kontakt til arbejdsmarkedet, enten for første gang, eller igen. Det er frivilligt at komme her for borgere med en sindslidelse, der enten modtager kontanthjælp eller er på førtidspension.

Sådan præsenteres VIVIL af Thomas, der er projektkoordinator på det nystartede foretagende. Og ifølge to af de personer der har benyttet sig af tilbuddet er det absolut nødvendigt, at der nu bliver gjort en indsats for at forbedre sindslidendes muligheder for at få job, samt deres trivsel på arbejdsmarkedet.

Rune, der også besøgte Vita i sidste uge, fortæller blandt andet hvor svært bare det at sende en jobansøgning kan være:

- Jeg er 39 og jeg har fået et skånejob i Føtex her for halvandet år siden gennem det, der dengang hed Fælles Ansvar (nu VIVIL). Første gang jeg snakkede med dem handlede det om hvordan jeg skulle præsentere mit C.V. og min historie, men det fungerede ikke. For selvom jeg har en bachelor fra Københavns Universitet er min historie en sygehistorie igennem 20 år. Det endte med at jeg så fik job i Føtex og det er super godt, jeg er jo en forholdsvis billig arbejdskraft, men jeg havde ikke haft en chance – heller ikke som flaskemedarbejder i Føtex – Hvis ikke jeg havde fået hjælp til det. Så der er god brug for den støtte.

Malene ville i første omgang helst ikke være underlagt nogen form for særbehandling i sin jobansøgning, men da det stort set viste sig umuligt at blive antaget til en jobsamtale på baggrund af det C.V. hun kunne fremvise, åbnede hun op for idéen om job med kommunalt løntilskud. Ved at benytte det nye tilbud, er hun nu ansat i et catering-firma, og det giver en uvurderlig meningsfylde i hverdagen at have et job fortæller hun:

- Det, at arbejdet er ude i den virkelige verden, det giver noget selvværd og noget selvtillid, som man måske ellers ikke tænker over i ens hverdag, opdager man lige pludselig hvor vigtig egentlig er. Bare det at være træt når man kommer hjem, eller sige, at det dér kan jeg ikke i morgen for der er jeg faktisk på arbejde, gør en hel del.

Rune og Malene er enige om, at det selvfølgelig er hos den sindslidende selv, at det største arbejde ligger i forhold til at anskaffe sig et job. Dog har pædagoger og læger også et ansvar, for hvis de ikke tror på, at den sindslidende kan klare et job forplanter denne usikkerhed sig hos den lidende selv, og så er det svært at tro på, at man kan få en normal hverdag forklarer Rune:

- Når man har oplevet at blive mødt med en masse fordomme om, at man ikke kan noget selv og pædagogerne pylrer om en: ”Pas nu på”, ”Slap nu af”, ”Er det ikke for ambitiøst?” osv. Så tager man efterhånden tingene til sig, og tror til sidst, at man ikke kan noget. Man stigmatiserer sig selv og overfører og overtager de fordomme man mødes med.