Litteratur er en fest og bøger en gave
Vita 30. marts 2011 kl. 11:30
på
P1
Det er den holdning forrfatteren Kristina Stoltz forfægter, og som hun i forbindelse med sit helt specielle tiltag, bogforlaget 'Fingerprint', satte i gang på cafeer, på gaden og overalt hvor mennesker kunne mødes.
Digtene skal ud i verden
Historien bag var netop en invitation til lyrikeren om at læse digte op i Litteraturhause på Nørrebro i København. Hun skrev 13 nye digte - kaldte dem 'Hjemstavn' og fandt efterfølgende sammen med sin mand ud af, at det da egentlig var ærgerligt, at de ikke kom videre ud i verden. Ganske vist havde hun tidligere udgivet digtsamlinger på etablerede forlag, men disse ville hun gerne forære væk - sende ud i verden!
Det blev et projekt, hvori 9 andre forfrattere bidrog med lyrik eller prosa - og så var det slut. De små papirhæfter lever nu ders stille liv, hos dem, der har gemt dem, men kan stadig downloades på Fingerprints hjemmeside.
Et hjem med bøger
Kristina Stoltz er vokset op i et hjem, hvor litteratur var en væsentlig del af hverdagen
.
- Min mor sov ikke så meget om natten, men læste bøger. Og jeg husker så morgenerne, hvor hun fortalte hvad hun havde læst, mens vi andre spiste morgenmad. Egentlig var det hende, der skulle have været forfatter. Hun er en blændende fortæller og idag er det min lille søn, der sidder og lytter på hendes historier.
Kristina selv begyndte at skrive allerede som lille skolepige - dagbøger. Hun har flyttekasser stående med de mange hæfter. Indimellem ser hun sporadisk i dem og oplever, hvad der optog hende under opvæksten.
Først danser så forfatter
Men egentlig var det slet ikke forfatter hun skulle være, men danser. Hun er uddannet i moderne dans, men kunne ikke slippe skriveriet. Digtene optog hende mere og mere og da hun heller ikke brød sig særligt meget om sceneoptræden blev det forfatteren, der tog over.
De første år var det digtsamlinger, der blev udgivet, men de sidste par år er det også blevet til to romaner. 'Turisthotellet' var den første og her i foråret udkom 'ÆSEL
- Jeg er meget struktureret i forhold til min arbejdsproces. Det tror jeg, jeg har lært som danser, og det kommer mig til gode i min nuværende familiesituation med to små børn. Jeg kan skrive, når de er i daginstitution.
Nordisk samarbejde
Der udgives som nævnt ikke flere digte eller prosastykker i Fingerprint-serien, men ideen og forlaget eksisterer stadig. Nu som projektet 'Noord', der udgiver et værk om året af 3 nordiske forfattere, en nordmand, en svensker og en dansker. Her drejer det sig om bøger i traditionelt udstyr. De er stadig gratis, men diskussionen foregår mellem de nordiske partnere og det danske hold om det fortsat skal være det. Der skal 'fundraises' betydelig større beløb til de udgivelser end tilfældet var med 'Fingerprint- hæfterne'.
- Jeg vil rigtig gerne fortsætte med at uddele dem gratis, men står ret alene med det synspunkt, netop fordi det er dyrt at udgive bøgernne. I den forbindelse vil jeg iøvrigt understrege meget, at jeg absolut ikke går ind for, at kunstnere skal give deres arbejder væk, eller at kunst skal være gratis, men jeg synes, der skal være plads til det i meget begrænset omfang.
For som Kristina Stoltz siger, så kommer det læserne til gode, det kommer kunstnere til gode, som kan etablere en læserkreds, og det kommer i sidste ende også boghandlerne til gode, at folk kan finde eller få adgang til bogen som oplevelse og medie på uventede steder og i uventede sammenhænge.
I Vita den 17.marts fortalte Kristina Stoltz om baggrunden for og arbejdet med sin delvis dokumentariske roman Æsel. Den handler om to drenges flugt fra det krigshærgede Afghanistan til Skandinavien. Jvf. link her på siden til højre.