”Sølvpilens” sidste rejse
Danmark Kort 31. juli 2012 kl. 15:55
på
P1
I slutningen af 1980'erne levede de danske lyntog på lånt tid. De havde kørt på de danske skinner i snart 30 år, og de var efterhånden ved at være godt og grundigt slidt. I midten af 1980'erne var alle togene ellers blevet moderniseret. De havde blandt andet alle fået en flot bemaling i sølvfarve. Nu blev togene kendt som "Sølvpilen".
Men de moderne IC3-tog var efterhånden klar til at komme ud og køre, og i starten af 1990'erne blev "Sølvpilen" taget ud af drift. Nu var det planen, at de gamle tog skulle sælges. Men det var ikke så let at finde en køber.
Derfor stod togene rangeret ud på et sidespor - alt imens en skrotning rykkede nærmere.
Men togene fik nyt liv. For i Polen var man så småt ved at starte forsøg op med privat jernbanedrift efter kommunismens fald. Og i et amt i det vestlige Polen kunne man godt bruge "Sølvpilen" til det forsøg. De gamle danske tog blev derfor sendt til Polen.
Men det var ikke meget, de kom ud og køre.
Udsendelsen blev sendt første gang 16. maj 2012