Alle kan pludselig finde troen
G: Et øjeblik 22. juni 2010 kl. 22:03
på
P1
Hvis du et kort øjeblik glemmer de store fanatiske vækkelser, hvor folk står og skriger "JESUS" , kan du bedre forstå Mathias Waagepetersens historie. Han er vokset op i et hjem, hvor Gud ikke er noget, det bliver talt om. Det er ikke tabu, men bare ikke en del af det kulturradikale hjem. Det er ikke decideret ateisme, men absolut heller ikke en tro.
Da Mathias kommer i gymnasiet, begynder han at føle et savn. På dette tidspunkt går Mathias ikke i vejen for at drikke sig fra sans og samling, men han tumler samtidig med spørgsmål om meningen med livet, og meningen med hans liv. Det præger Mathias rigtig meget, hans tanker kredser omkring tunge emner, og uholdbare løsninger som selvmord.
Eksistentiel krise uden svar
- Jeg kan ikke sige, hvordan det skete, men lige pludselig vidste jeg bare, at jeg vidste, at der var en mening med mit liv, siger Mathias Waagepetersen til "Et øjeblik på P1". En gåtur ved fjorden kastede Mathias ud på en rejse, men nu med en fast tro på, at der var en mening.
Det er en underlig tro for Mathias. En tro på noget, som han ikke havde sprog for. Han finder først ud af det flere år siden, da han går ind i kirken på Nørrebro. Der bliver han forløst, og får den samme fornemmelse af mening i kroppen igen. Han sætter sig på en af de bagerste kirkebænke, og begynder at græde. Efter gudstjenesten går han hjem. Han oplever det samme næste søndag - og på et tidspunkt bliver det så voldsomt, at han lægger sig ned på gulvet.
Gud kom forbi
Mathias finder først senere ud af, at det var Guds ånd eller Helligånden, som havde gennemstrømmet ham. Mathias begyndte at tro, og det vender hans verden på hovedet. Han er i dag kristen, og aktiv Århus Valgmenighed. Han er ikke stoppet med at drikke øl, og lever i høj grad et liv som alle andre mennesker. Meningen med livet står ham bare skærende klart nu. Lyt til Mathias historie i "Et øjeblik", og hør, hvordan han møder Gud på en gåtur.