VM i fodbold og kvindehandel
Trafficking i Europa
Kvindernes internationale kampdag i onsdags blev brugt til en mindre markedsføringskampagne, for hvordan de tyske bordeller er ifærd med at blive shinet op til sommerens VM-fodboldkampe - med det forventede indryk af mænd med behov for fodbold, øl og damer.
Men dagen blev også brugt til at kaste lyset på et europæisk problem, nemlig at der hvert år handles med omkring 100.000 kvinder til prostitution. Det forventes at der vil være ekstra gang i den forretning i forbindelse med VM i Tyskland.
Europa-Parlamentet har kastet sig ind i sagen og kræver handling, og i Tyskland har det tyske kvinderåd lanceret en kampagne.
Medv: Britta Thomsen, MEP for Socialdemokraterne, Eva Britt Svensson, MEP for Vänsterpartiet, Henny Engels, leder af Deutsche Frauenrat.
EU's fælles energipolitik
Så var det ugen, hvor energidebatten endnu en gang kom på dagsordenen. EU-kommissionen fremlagde en grønbog, dvs et udkast til hvordan vi i EU i fremtiden skal gøre os mindre afhængige af energiforsyninger fra omverdenen og mere selvforsynende.
I dag er vi afhængige af at importere energi udefra - det gør os sårbare - for hvem vil være i lommen på Iran eller Rusland, Libyen eller Saudi Arabien, når det gælder at sikre energiforsyningen?
International direktør Hans Jørgen Koch, Energistyrelsen og seniorrådgiver Jens Nytoft Rasmussen, Nordisk råd udlægger teksten bag EU's ambitioner om, at vi skal have en fælles energipolitik mellem de 25 EU-medlemmer.
Vært: Anne Haubek