Dristig historieskrivning deler Balkan

• seneste udsendelse   (52:00)

En gruppe historielærere på Balkan - på tværs af de gamle fjendskaber -  har lavet en fælles historiebog. Og det er lykkedes så godt at den nye historiebog i næste måned får en pris fra Anna Lindh fonden Euro-Med for deres forsøg på at komme overens på tværs af de forskellige holdninger og historie-opfattelser som der er mellem landene på Balkan.

Projektet har fået støtte fra den europæiske organisation for historielærere EURO­CLIO, og den danske Historielærerforeningen for Gymnasie og HF.

Det fælles historie-materiale er foreløbig præsenteret for historielærere i Bosnien-Hercegovina ved en række workshops - både for kroatiske, serbiske og muslimske historielærere,og de har alle taget meget positivt imod den fælles historie-bog fortæller hollandske Joke van Leuw-Roord, leder af den europæiske organisation for historielærere - EURO­CLIO.

- At skrive en fælles moderne historie er stadig et eksplosivt emne for eks-jugoslaverne, fortæller Joke van Leeuw-Loord, og derfor er projektet også i første omgang startet med at skrive historien fra 2. verdenskrig og frem til 1990.

Senere vil de måske gå ombord i 2.verdenskrig og i den seneste balkan-krig, men det er tiden ikke moden til nu, siger hun.

- Politikerne i både Kroatien, Bosnien og Serbien har helt bevidst forsøgt at tie projektet ihjel, og det er måske også meget godt, siger hun.

- Det vigtigste er at gymnasielærerne tager godt imod materialet og kan bruge det.

Ungarn provokerer Slovakiet
I sidste uge  havde den ungarske præsident Laszlo SO-lyom annonceret at han ville besøge byen Komarno i nabolandet Slovakiet for at være med til afsløringe af en statue.

Men udover at det er meget unormalt at et statsoverhoved tage til et andet land uden formel invitation, så var det også en klar provokation mod Slovakiets præsident Robert Fico, der hurtigt reagerede ved at kalde det for en sikkerhedsrisiko, og derfor ville man forhindre at den ungarske præsident krydsede grænsen.

Begivenheden har i ugen der er gået fået det meget spændte forhold mellem de to EU-lande til at nærme sig bristepunktet, forklarer lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Søren Riishøj.

Spansk historieskrivning en succes
Den spanske regering besluttede for to år siden at gennemføre en såkaldt Lov om Historie-hukommelse. Under megen diskussion besluttede den socialistiske Zapateros regeringen at gennemføre en lov som anerkendte de mange ofre for diktatoren Francos regime. Ikke kun dem som havde kæmpet mod Franco i Den Spanske Borgerkrig i 30erne, men også alle de politiske modstandere, der var forsvundet og dræbt under Francos regime frem til 1975.

Lov om Historie-hukommelse skulle gøre op med Francotiden og give spanierne en ny mulighed for at forstå deres egen historie, og det er lykkedes, selvom det stadig i 2009 - 70 år efter afslutningen på den spanske borgerkrig - giver voldsomme debat, hver gang der skal åbnes en massegrav eller rejses et monument for de faldne, siger tidligere Spaniensreporter ved Financial Times og The Times, journalist William Chislett.