preload loader
fototopmøde

Stilhed før storm. Medierne venter pænt på at politikerne ankommer til topmøde i Bruxelles

 

Danmark vandt - kulturen tabte

Europa lige nu 10. februar 2013 kl. 17:10 på P1

- Det lykkedes. Danmark fik alle sine tre prioriteter i hus. Vigtigst af alt så fik Danmark den milliard-rabat vi havde bedt om.

Sådan sagde Helle Thorning-Schmidt da hun og de øvrige europæiske statsledere fredag var blevet enige om det nye flerårige EU budget

Et budget der for første gang i EUs historie er mindre end det forrige. Nu skåret ned fra 1033 milliarder euro til 960. Et sparebudget som især de nordeuropæiske lande har kæmpet for.

Kultur og medborgerskab skåret ned
Men når nogle vinder, så er der også nogle der taber. I det her tilfælde rammer nedskæringerne blandt andet posten for medborgerskab, kultur, rettigheder og sikkerhed.

- De europæiske ledere er ramt af blindhed, siger paraplyorganisationen Culture Action Europe der i snart to år har kæmpet for et større kulturbudget. Men området er nu skåret ned med 2.84 milliarder euro. 

- Hele området kultur, medborgerskab og rettigheder udgør under 2 procent af det samlede budget, men er nogle af europas væsentligste aktiver i bestræbelserne på at komme ud af krisen. Det er seriøs fejl og et signal om man kun tænker kortsigtet, lyder det fra Culture Action Europe.

Organisationen der repræsenterer mere end 100 europæiske kulturorganisationer opfordrer alle til at bakke op om Europa Parlamentets bestræbelser på at få forhandlet et bedre budget på plads.

I dagens program taler vi med kampagneleder fra Culture Action Europe, Emma Ernst om forarbejdet og forventningerne, der ikke blev indfriet.

Vi skal også høre hvad Europa Parlamentet har at sige til den nye budgetaftale. De skal for første gang godkende den. Og det er ikke sikkert de kan det har det lydt fra flere sider. Emilie Turunen (SF) og Anne E Jensen (V) fortæller om parlamentets betænkeligheder.

Så er der også noget der ikke handler om topmøde. For denne uge lykkedes det Storbritannien at komme på kant med Bulgarien og Rumænien. Briterne frygter en bølge af nye tilflyttere når de næste år må åbne grænsen for borgere fra de to lande og har talt om at lave en negativ tv-kampagne der skal få bulgarere og rumænere til at holde sig væk. Forslaget og frygten kan vise sig at give bagslag for briterne. Vi ser på hvordan og hvorfor debatten raser.

 

Send eller anbefal link

Medvirkende

Peder Lundquist afdelingsleder Finansministeriet, Emma Ernst kampagneleder Culture Action Europe, Anne E Jensen MEP for (V), Emilie Turunen MEP for (SF), Mats Persson dirketør tænketanken Open Europe

Tilrettelægger

Marianne Skovlund

 
 

Søndage 17.10

 

Søndag kl. 23.05 og mandag 4.03 på digital radio

 

Serie:

Eurovision

I serien Eurovision giver gæsten sit helt eget frie bud på hvordan EU ser ud om 25 år, hvis hun/han kan bestemme.

 
 

Få Europa lige nu som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program, har du følgende muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse

Læs mere om podcasting her

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Europa lige nu > Udsendelser

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.