Danske spil mellem fantasi og forretning
Harddisken 01. februar 2012 kl. 13:03
på
P1
Ridderturneringer, vikinger i berserkergang, følsomme eventyr i sort-hvid, deprimerede hverdagsliv og rollespil i Mellemøsten.
Det er ikke fantasi og kreativitet der mangler i den danske spilbranche.
Alligevel er der en vis hektisk nervøsitet at spore blandt spiludviklerne - for hvordan tjener man penge på sine spil, så man kan lave det næste spil og måske vokse sig større og blive en sund forretning?
I denne uge forsøger vi at tegne et signalement af de små spiludviklere i Danmark, i spændet mellem kreativitet, innovation, kultur - og penge...
I de sidste 15 minutter sætter vi fokus på den forgangne uges heftige diskussioner om ACTA - Anti-Counterfeit Treaty Agreement - en international handelsaftale der er omgærdet af en vis mystik.
Kritikere hævder at den vil begrænse vores digitale rettigheder og give ophavsretshavere alt for vide beføjelser, andre siger at den er helt nødvendig for at beskytte legitime forretninger, både når det gælder fysiske og digitale varer.