Da zapperen blev født

Fjernbetjeningen. Remoten. Zapperen. Nogen vil mene, at den er indbegrebet af dovenskab. Andre vil hævde, at den snarere er et symbol på vores frihed. Opfinderen selv mener bare, at den var et naturligt og praktisk redskab i stuen...

Det er i år 50 år siden, den første fjernbetjening kom til verden - eller rettere sagt til USA, hvor den slags ting jo per tradition bliver født. Siden dengang er der sket ikke så lidt med fjernbetjeningen: de første modeller havde højst fire knapper og var på størrelse med mursten - i dag kan zapperen nemt være i besiddelse af 50 knapper og et stort, farverigt display.

Robert Adler - opfinderen af fjernbetjeningen

Fjernbetjeningen blev opfundet af en mand ved navn Robert Adler. Han er en ydmyg person, og selvom man kan finde en del information om ham, så er der kun ganske få steder, hvor han selv udtaler sig.

Han har nemlig ikke lyst til at gøre noget stort nummer ud af, at det var ham, der i 1955 stod bag verdens første fjernbetjening. Han forklarer, at det jo næsten er en menneskealder siden og derfor virker meget fjernt fra i dag, hvor han er 91 år gammel og lever en stille tilværelse i en forstad til Chicago.

Men Robert Adler er en flink ældre herre og går med til at fortælle om året 1955 - det år, hvor han arbejdede på at lave en fjernbetjening:  

Allerede i 1950 havde firmaet Zenith Radio Corporation, som Adler arbejdede for, udviklet det, de kaldte "Lazy Bones". Lazy Bones var en fjernbetjening, der var forbundet til fjernsynet via en ledning, men den fik hurtigt dødsstødet, fordi man hele tiden faldt over ledningen. Derfor lavede man i stedet en trådløs fjernbetjening, der kunne skifte kanaler ved hjælp af lysstråler.

Men Flashmatic, som den blev kaldt, blev kasseret, fordi solstrålerne fra verdenen udenfor også skiftede kanaler. Der var derfor behov for et helt nyt koncept, og her slog Robert Adler til og foreslog, at man kunne bruge lydsignaler til at skabe en fjernbetjening. 

Inde i fjernbetjeningen placerede han nogle bittesmå stænger af aluminium, der blev ramt af en lille hammer, når man trykkede på knapperne. Når aluminiumsstængerne blev ramt gav de nogle lydsignaler fra sig, der så kunne opfanges af en meget fintfølende mikrofon i fjernsynet.

Dermed havde man nu skabt en ny form for fjernbetjening, der tilmed fungerede uden batterier.

Fjernbetjeningen uden batterier blev døbt "Zenith Space Command". Den var ganske simpel - der var kun fire knapper. En til at tænde og slukke fjernsynet, en til at tænde og slukke for lyden - og to knapper til at vælge kanal.

Annonce for Zenith Space Command, 1956

"Zenith Space Command" fandt vej til butikkerne i 1956 - men det var så som så med salget, for det var nemlig de færreste Tv-brugere, der - på det tidspunkt - var villige til at betale for en fjernbetjening, der gjorde fjernsynet omkring 30 procent dyrere.

Alligevel viste Robert Adlers opfindelse sig at være yderst holdbar, og fjernbetjeningen blev som årene gik stadig mere populær.

I 1960'erne begyndte man at bruge elektroniske lydsignaler og batterier i fjernbetjeningen, og priserne var nu også på et niveau, hvor alle kunne være med. Adlers opfindelse holdt helt frem til starten af 1980'erne, hvor man gik over til at lave infrarøde fjernbetjeninger. Men inden da blev der blevet solgt flere end 9 millioner fjernbetjeninger rundt omkring i verden, der var baseret på Adlers opfindelse - og zapperkulturen var blevet født.

I dag lever Robert Adler en stille tilværelse i en forstad til Chicago. Han og konen ejer bare en enkelt fjernbetjening, og de bruger den kun sjældent, for flimmerkassen er højst tændt et par timer om ugen.

Der er trods alt mere spændende ting, man kan bruge sin tid på, forklarer Robert Adler.