Hørespil via nettet: Not From Space
27-01-2004 11:25:00Anders Høeg Nissen
den 14.
oktober 2003
På Sydpolen findes et ældgammel trinært computernetværk,
Bill Gates er i virkeligheden Marsboer og direktøren på det
verdensomspændende radionetværk WorldSlashRadio er en rivaliserende
alien som drømmer om at kontrollere menneskehedens sinds-stemning
ved hjælp af telepati. Not From Space er en to timer lang science
fiction-lydfilm om megalomani, mediegiganter og
marsboere.
Jorden og Mars, år 2000. Det er dagen, hvor det går op for
indbyggerne på begge planeter, at de ikke er alene i universet.
Dagen, hvor jordboerne kan tænde for radioen og konstatere, at
stationen WorldSlashRadio nu sender globalt via satelliter på syv
kontinenter.
Udover rablende reklamer er morgenens store historie på WorldSlash
et vedholdende rygte om, at Microsoft-stifter Bill Gates vil dele
gratis computere ud til udlændinge, som kommer ind i USA.
Gates har bebudet en tale senere på dagen, og mens verden venter,
kimer ærkeamerikanske lyttere WorldSlashRadios morgenværter ned med
protester over at netop udlændingene skal forkæles.
Et kryptisk opkald forudsiger, at Gates vil blive skudt under
talen. Samtidig dukker der en nyhed op om for-skeres mystiske fund
af et ældgammelt trinært computersystem ved Sydpolen. Forskerne er
forsvundet, men de første meldinger tyder på, at computerne er
lisså gamle som pyramiderne.
Prisbelønnet lydfilm
Begivenhederne tager fart fra starten af lydfilmen Not From Space,
som tidligere i år blev hædret med den amerikanske Silver Mark Time
Award for at være - som det hedder - noget af det bedste
science-fiction på denne planet.
Manden bag lydfilmen er en 25-årig lyd-entusiast og computerbruger:
Jeff Bays, med kunstnernavnet Bor-gus, arbejder til hverdag med
radio, men lyd-filmen er ét af de projekter, han har kaster sig
over ved siden af jobbet.
Idéen bag det var fra starten at skildre en stor begivenhed som en
direkte radiotransmission, der udvikler sig. I stil med Orson
Welles mesterværk klodernes kamp fra 30'erne - men udsat for
nutidens mediebillede:
Hvad lydfilmen så lige præcis handler om, afhænger ifølge Jeff Bays
af hvem man spørger.
Computernørderne vil høre den som en historie om Bill Gates' forsøg
på at overtage verden. For scifi fans handler den om en invasion
fra Mars. For medieforskere vil det være en beretning om
medie-magtkoncentration og kommcercialisering af radioen.
Men helt overordnet handler det om menneskelig selviskhed.
Præmissen er, at hvis det viste sig at der var andre væsener i
verden end os, ville vores egoisme være den ene brist, som vi ville
være nødt til at forholde os til og gøre noget ved, fortæller Jeff
Bayes.
Net-samarbejde
Rollerne i lydfilmen "Not from space" er besat med folk fra alle
egne af verden, som instruktøren Jeff Bays har fundet via nettet.
Skuespillerne,som lægger stemmer til, er blandt andet fundet via
opslag på websites hvor musikere og radiofolk flokkes.
De medvirkende spænder fra professionelle mediefolk til 16-årige
gymnasie-elever der meldte sig på lige fod, og der endte med at
være roller til alle dem, der aflagde prøve.
Dén bredde er med til at gøre vores film mere ægte. For det er ikke
bare en flok skuespillere i et studie, der laver den samme ting.
Det er en flok mennesker forskellige steder, der laver forskellige
ting, forklarer Jeff Bays.
Efter at have sendt en stemmeprøve fik de medvirkende tildelt
forskellige roller, og replikkerne blev sendt til dem et afsnit af
gangen så de i ro og mag kunne indtale dem og returnere dem via
e-mail.
Hvis der var behov for ændringer, sendte Jeff Bays en forklaring
retur - og i nogle tilfælde indtalte han selv en version, som han
så bad skuespillerne om at efterligne.
Men han har aldrig mødt nogle af de medvirkende andre steder end på
nettet.
Ikke desto mindre lykkedes det altså - efter 5 års hårdt arbejde -
at lave lydfilmen Not From Space, der er blevet 2 timers drama med
fuld fart på fantasien...