den 26. september 2003
I fremtidens supermarked er alle varer udstyret med RFID-tags.
RFID står for Radio Frequency IDentification, og RFID-tags er
basalt set små chips med radiostyring. Størrelsesmæssigt ligger
chipsene mellem et sandskorn og et støvkorn - chipsene er altså så
lille, at den snildt kan placeres i en vares indpak-ning eller
etiketten på fx en øl.
Og så har RFID-tags den egenskab, at de kan aflæses på afstand vha.
en radiosender eller et magnetfelt. Hvis man tænker RFID-tags som
afløseren for stregkoden, så giver det helt nye muligheder for
vores shoppingmuligheder og -oplevelser.
Intelligente varer - og indkøbsvogne...
Der er mange der drømmer om supermarkeder med RFID-tags, fordi
mange ting ville blive meget nemmere hvis alle varer var udstyret
med de intelligente chips.
En lille RFID-tag - men de kan blive meget mindre!
Man forestiller sig nemlig at både indkøbsvogne og hylder i
supermarkederne skal kunne kommunikere med varernes chips. For
eksempel ville man i butikken blive gjort opmærksom på, hvis der
manglede saftevand på hylden, eller hvis en kasse ris var ved at
blive for gammel.
Ellers shopper kunden som normalt og lægger varerne ned i sin
indkøbsvogn - men det smarte er så, at indkøbsvognen registrerer
hvilke varer man lægger i den.
Når kunden har shoppet færdig og nærmer sig kassen, så giver de små
radiochips mulighed for at man kan betale for sine varer uden al
ventetiden ved kassen med varer på båndet og famlen med kontanter
eller Dankort.
Indkøbsvognen har registreret varerne man har lagt i den, og ved at
køre sit kort igennem en lille læser, kan man betale, tage sine
varer og gå - helt i sit eget tempo.
Og mulighederne for yderligere service er næsten uendelige.
Drøm eller overvågnings-mareridt?
I udlandet er der stor bevågenhed omkring indførelsen af
RFID-teknologien i detailhandlen.
Gillette har allerede testet RFID-taggede produkter i den engelske
supermarkedskæde Tesco, hvor u-informerede kunder blev fotograferet
når de tog en pakke med barberblade ned fra hylden.
I en lidt mere lødig retning satser Auto-ID-centeret hos MIT i
Massachussetts på RFID-teknologiens potentiale med åbningen af et
nyt netværk for EPC, Electronic Product Code. EPC er blevet kaldt
The Internet of Things, fordi hver eneste produkt vil have sin helt
egen unikke produktkode og vil kunne snakke sammen...
Ved åbningen af centeret protesterede forbrugerorganisationen
Caspian, Consumers Against Supermarket Privacy Invasion and
Numbering, imod RFID-tags, fordi de er bange for de mulige
overvågningskonsekvenser, som RFID-tagging af f.eks.varer i et
supermarked kan have.
Med EPC og RFID vil man kunne skelne hver eneste dåse cola fra
hinanden og kunne afgøre, hvem der har købt den, samt hvor og
hvornår - i hvert fald hvis man betaler med sit betalingskort.
Fremtidssnak eller hverdag?
Lovgivningen i Danmark er i øjeblikket sådan, at den forhindrer
sammenkøringen af personlige betalingsdata og en bestemt købt vare.
Men faren for misbrug vil stadig være der, når RFID-tagsene
erstatter stregkoden. Og det er et spørgsmål om kort tid.
Ifølge IBM Nordic vil man allerede om 6-12 måneder kunne se de
første 'shop-i-shop's' i Danmark, hvor et supermarked eller en
tankstation har udvalgt de mest solgte varer og RFID-tagget dem, så
folk selv kan købe dem uden at skulle igennem en kasse og have dem
scannet.
Fremtidens stregkoder er her lige om lidt - så vi må hellere
allerede nu tage stilling til hvordan vi vil bruge dem...
|
|
|
|
Faktaboks |
|
|
RFID-tags er udstyret med en antenne, en dekoder og en
transponder som er programmeret med varens unikke kode og
information.
Der er både passive og aktive RFID-tags.
De passive får deres strøm når de bliver aflæst, og de er rigtig
små og er derfor mest interessante i forbindelse med
supermarkedsplanerne. De er typisk mindre et et riskorn, og koster
for tiden cirka 30 øre (det gav Gillette for deres tags). Målet er
at de skal koste omkring 5 øre.
Passive tags opererer i 50-300 KHz spektret.
De aktive er udstyret med batteri, og der kan typisk både læses
og skrives i den interne hukommelse. Til gengæld er de så
væsentligt større, og kan altså løbe tør for strøm. |
|
|
|
|