preload loader

© iStockphoto

Harddisken som AAC-podcast

AAC står for Advanced Audio Coding og er en særlig komprimering af lyd, der i forhold til MP3-formatet giver mulighed for bedre lydkvalitet. AAC giver også mulighed for inddeling i kapitler, indlejrede billeder og hyperlinks.

AAC-formatet bliver ofte sat i forbindelse med Apples podcastklient iTunes og deres mobile enheder som iPod og iPhone, men med det stadig voksende marked for smartphones er AAC efterhånden blevet udbredt til blandt andet Android-baserede mobiltelefoner.

Det er dog kun iPod- og iPhone-brugere, der kan få glæde af de indlejrede kapitler, billeder og links. Android brugere må desværre nødes med den forbedrede lydkvalitet.

Ved afspilning fra en computer, kan du anvende programmer som iTunes, Quicktime og Miro for at få det fulde udbytte af AACs mange fordele.

Du kan læse mere om Advanced Audio Coding på Wikipepia her: Wikipedia.

Fra uge 20 (2010) udkommer Harddisken med en podcast i AAC-formatet. Nedenfor kan du download udsendelserne direkte som AAC, og til højre kan du abonnere på podcasten.

God fornøjelse!

Send eller anbefal link

Harddisken som AAC-podcast:

Udsendelsen vil være tilgængelig som podcast onsdag eftermiddag.

DOWNLOAD UDSENDELSERNE DIREKTE SOM AAC:

Harddisken (AAC) 12-05-23: Hold styr på alting

Wed, 23 May

Radiobrikker i materiel- og passager-tracking i Københavns Lufthavn, fiskekasser med indbyggede chips, den intelligente håndtaske. Facebook på børsen

Harddisken (AAC) 12-05-16: Ordblinde får hjælp af talende computere

Wed, 16 May

Talesyntese er den robotstemme, der kan læse tekst op for os på vores computer eller på vores mobiltelefon.
Nu kan man også få læst undertekster fra tv op. Det projekt er udviklet her i DR-Byen, og det kigger vi nærmere på.

Harddisken (AAC) 12-05-09: Fra cd til fanbase - musikere i den digitale verden

9 May 2012

Det er svært at være musiker i vores dage, for musikbranchen er igang med at opfinde sig selv. Til gengæld er der også masser af nye muligheder - webtjenester, mobilapps, netværk og andre digitale værktøjer - der kan hjælpe!

Harddisken (AAC) 12-05-03: Kald på din robotbutler

2 May 2012

Drømmen om en robotbutler er næsten lige så gammel som ideen om robotterne selv.

Harddisken (AAC) 12-04-25: Brevmodellen i modvind

25 Apr 2012

De danske politikere diskuterer, hvordan man kan forhindre ulovlig fildeling på nettet. Et udvalg under kulturministeriet barslede under den forrige regering med et forslag til en såkaldt brevmodel, hvor man sender advarselsbreve til folk, der deler filer, som er beskyttet af ophavsret - men nu er forslaget kommet i politisk modvind på Christiansborg

Harddisken (AAC) 12-04-18: Den kreative cowboyklasse

Wed, 18 Apr

Hvert år valfarter 60.000 filmfolk, musikere og IT-nørder til byen Austin i det centrale Texas for at gå til seminarer, udveksle visitkort, feste, drikke, se film og høre musik. Hvad er det, der gør SXSW – som festivalen hedder – så pokkers interessant, at den hvert vokser med flere tusinde mennesker?

Harddisken (AAC) 12-04-11: Supercomputere giver god forretning

Wed, 11 Apr

Supercomputere har normalt hørt til i forskningssammenhæng, men der kan også være god forretning i de hurtige maskiner. Hos Vestas står Danmarks kraftigste computer, og i Skotland indleder universiteter og private firmaer samarbejde om brugen af High-Powered Computing.
I nyheder bla. historien om foto-appen Instagram, der er blevet købt af Facebook for knap 6 mia kroner!

Harddisken (AAC) 12-04-04: Smarte borgere i smarte byer

Wed, 04 Apr

Fiberkabler i jorden og intelligente elmålere i husene gør det ikke alene. Fremtidens smarte byer bliver kun smarte, hvis både myndigheder, firmaer og borgere lærer at arbejde sammen.

Harddisken (AAC) 12-03-28: Hvem vogter vogterne?

Wed, 28 Mar

Harddiskenspotter overvågningskameraer på Strøget. Vi er til LEGO-robotræs på SXSW. Og vi prøver en bionisk hånd, der skal erstatte amputerede hænder.
Nyheder blandt om cybercrime-bekæmpelse i EU og Harry Potter e-bøger.

Harddisken (AAC) 12-03-21: Dine data og dig

Wed, 21 Mar

Efterhånden som vi får samlet masser af data om vores kost, motion og søvn, opstår også for mange naturligt et par udfordringer:
Hvad fortæller de der mange data os egentlig? Og kan de bruges i sig selv, eller er det lige så meget selve indsamlingen der betyder noget?
Hør også om iPads, Apple-aktier og en ny gensekventerings-maskine.

Harddisken (AAC) 12-03-14: Medicin og backups - iværksættere i Afrika

Wed, 14 Mar

Startups og digitale iværksættere er normalt noget vi forbinder med Silicon Valley i Californien, men i Afrika er man for alvor ved at komme med på vognen.
Det sker blandt andet i Nairobi i Kenya, hvor også danskere er engageret i at gøre kenyanernes it-visioner til virkelighed.
Og så er der lydpostkort fra den store teknologikonference South by South West i Texas.

Harddisken (AAC) 12-03-07: Mærk verden - robothænder med følesans

Wed, 07 Mar

Verden over arbejder man på at bygge robothænder, der skal gøre det nemmere for vores mekaniske hjælpere at gribe, løfte, pille, klemme, vende og på andre måder manipulere med alt fra appelsiner til bilmotorer.
Derudover mobile betalingsdimser og kulturminister Elbæk om ACTA og ophavsret.

Harddisken (AAC) 12-03-02: Podcast Xtra - rapport fra mobilkongres i Barcelona

Fri, 02 Mar

Nikolaj Sonne er vendt hjem fra Mobile World Congress i Barcelona, og fortæller om 41 megapixel Nokia-mobiler, kunstige muskler og meget mere.

Harddisken (AAC) 12-02-29: Debat om ACTA

Wed, 29 Feb

Den sidste uges tid har i den grad stået i ACTA-aftalens tegn. Modstandere og tilhængere har i den grad konfronteret hinanden.
I denne uges program bringer vi bla. et sammendrag af den høring, som Harddisken holdt i mandags i samarbejde med dagbladet Information.

Harddisken (AAC) 2012-02-22: Kinesere booster dansk genforskning

Wed, 22 Feb

Når man forsker i livets kode, så er man dybt afhængig af nogle særlige computere, der udvikler sig hurtigere end Moore's lov, og derfor ser vi en eksplosiv udvikling i genforskning i disse år. Harddisken besøger nyt kinesisk genforskningscenter i København, som har den nyeste maskinpark

Harddisken (AAC) 12-02-15: Leg, innovation og udvikling i Sønderborg

Wed, 15 Feb

For nylig besøgte vi Alsion-bygningen i Sønderborg, hvor stort set alle arbejder i det vigtige felt mellem kreativitet, hurtige prototyper og inddragelse af brugerne.
Det handler både om legende mekatronik-studerende, innovationsforskere og startups med fokus på gigtramte.
Hør også om den nyeste Google-mobil og manden, der næsten ødelagde internettet.

Harddisken (AAC) 12-02-08: Snupper robotten dit job?

Wed, 08 Feb

Først var det dampmaskiner, nu er det computere og robotter der snupper dit job!
Men heldigvis er virkeligheden nok snarere, at menneske og maskine skal samarbejde om at løse fremtidens opgaver og skabe værdi i fællesskab.

Harddisken (AAC) 2012-02-01: Indie spil og ACTA

Wed, 01 Feb

Det er ikke fantasi og kreativitet der mangler i den danske spilbranche. Alligevel er der en vis hektisk nervøsitet at spore blandt spiludviklerne – for hvordan tjener man penge på sine spil, så man kan vokse sig større og blive en sund forretning?

Harddisken (AAC) 12-01-25: Surf på den eksponentielle bølge

Wed, 25 Jan

Historien om en opfinder, der havde en løsning - men manglede et problem. Det fik han til gengæld, da han mødte en blind mand på en flytur.

Harddisken (AAC) 12-01-18: Hvornår bliver din computer klogere end dig?

Wed, 18 Jan

Hvornår er vores computere så intelligente, at vi kan stille dem et hvilket som helst spørgsmål og få et svar, der lige så godt kunne komme fra et menneske?

Det beskæftiger flere forskere, opfindere og programmører sig med, og du kan møde to af dem i Harddisken.

Vi ser også på Nokia-mobilen Lumia 800 og to amerikanske lovforslag, der møder stor protest på nettet.

Få Harddisken som AAC-podcast

Hvis du vil abonnere på Harddisken som AAC har du to muligheder:

• iTunes
1. Klik på iTunes linket.
2. iTunes åbner.
3. Klik ja til at du vil abonnere den valgte podcast.
• XML
1. Højreklik på XML linket.
2. Kopier linket.
3. Åbn dit podcast program.
4. Vælg "Abonner på ny podcast" eller lignende.
5. Sæt linket ind

Hent Harddisken som podcast og direkte download her

Læs mere om podcasting her

Du er her: dr.dk > P1 > Harddisken > Podcast > Harddisken_som_AAC

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.