Harddisken uge 47, 2006 hele udsendelsen
25. november 2006 kl. 20:55
på
P1
En ung canadier benyttede internettet til at indsamle penge til indkøb af en splinterny Playstation 3. Blot for at smadre den foran en måbende flok kunder, der havde stået i kø i dagevis for at sikre sig et eksemplar. Vi leder efter mening i galskaben.
Computerne er alt for pæne og politisk korrekte. Vi bør lære maskinerne at tilpasse sig situationen og råbe op, så vi får en rigere oplevelse ud af samværet med dem, mener forsker.
Mobilselskabet 3 havde rullet den sorte løber ud til pressemøde om det nye endnu hurtigere mobile bredbånd Turbo 3G. Vi var med.
Animationsværkstedet i Viborg har sikret sig en regional it-pris. Men det vigtigste redskab er stadig en blyant.
Sidst i ugens program sætter vi et par erfarne skandinaviske computerspilsfolk sammen med en af de unge fremstormende spiludviklere. De unge kan godt lære af de garvede, men forholdene for nystartede spil-firmaer er blevet sværere.