Googles verden
Harddisken 21. juni 2007 kl. 20:03
på
P1
Google udvider sine aktiviteter med en hastighed, som kun den digitale verden kan mønstre. Søgeimperiet breder sig så meget over internet med et mylder af funktioner og tilbud - de fleste aldeles gratis - at nytilkomne onlinebrugere kunne fristes til at tro, at Google simpelt hen er synonymt med internet. Det er søgetjenesten selvfølgelig ikke, men man kan egentlig ikke fortænke folk i at tro det.
Samtidig lyder flere og flere stemmer, som advarer mod firmaets potentielle viden om ens privatliv og interesser. Harddisken bringer et interview med Googles ansvarlige for emner om privatliv Peter Fleischer og professor dr. jur Peter Blume.
Men vi skal også til "International Google Pressedag 2007" i Paris. Over 100 journalister fra medier verden over var tirsdag inviteret til at møde firmaets chefer og til at lade sig informere om Goggles mange aktiviteter. Harddiskens Dan Larsen var til stede, og her kommer hans opsummering af de nyheder, som Google præsenterede.