Det følsomme fjernsyn
06. december 2007 kl. 23:00
på
P1
Du læser en avisartikel på Nettet om en trafikulykke. Computeren holder øje med din reaktion. Hvis du reagerer stærkt, så fortæller den ikke alle de blodige detaljer og nøjes med at vise fredelige billeder fra redningsarbejdet - ikke det uhyggelige billede af den knuste og udbrændte bil.
Du ser det seneste afsnit af 24 Timer. Men du har bedt dit TV om at slappe af, gerne med en romantisk stemning. Så du ser Jack Bauer komme træt hjem og oplever de romantiske interaktioner mellem personerne. Forhørene indeholder ikke udvidede forhørsprotokoller (det vi kaldte tortur i gamle dage), i stedet bliver terroristerne betaget af Jacks menneskelighed og indsigt.
Du er på kunstmuseum og ser en ny kunstinstallation. Det er et netværk af fladskærme på bevægelige arme. Installationen skal aftvinge dig primitive følelsesmæssige reaktioner ved at bevæge skærmene i de rigtige mønstre og med de rigtige farver. I samme øjeblik du kigger på dem, begynder skærmene af bevæge sig og skifte farve. Så snart de måler en respons i dig, undersøger de lignende mønstre og udvikler deres forståelse af dine primitive reaktioner. Det virker ret godt, fordi den selvfølgelig også samler informationer om alle andre, der har prøvet den, og derfor har et bibliotek af mønstre, som virker. Du får det mærkeligt.
Helt så langt er man ikke kommet endnu, men alle tre eksempler ligger indenfor ambitionerne i CALLAS-projektet. Projektet startede sidste år og løber til 2010. Der er i alt atten europæiske og en enkelt New Zealandsk institution i projektet og et budget på næsten firs millioner kroner.
Jeg talte med Marc Cavazza fra University of Teesside i England, der er koordinator. Han beskriver hovedideen i projektet som udvikling af multimodale interfaces til emotional processing.
Jan Skøt har talt med Marc Cavazza.