preload loader
krystalkugle
 

Skrevet af: Henrik Føhns

 

Harddisken uge 1 2008

04. januar 2008 kl. 15:00 på P1

Second Life var et af de mest omtalte fænomener i 2007, men var det i virkeligheden årets største flop eller er det rent faktisk vejen frem for fremtidens internet?

Næsten lige så megen opmærksomhed som Second Life har det sociale netværk Facebook fået i 2007. Først skulle vi alle sammen blogge, og nu skal vi allesammen være venner på Facebook. Men er Facebook i virkeligheden nettets nye store sorte hul, som vi alle sammen bliver suget ned i?

2007 var året, hvor robotterne holdt deres indtog på de danske plejehjem. Hvad sker der, når vi skal til at have sociale relationer til maskiner? Eller som den amerikanske forfatter og journalist Kevin Kelly spørger på sin blog: Hvad forlanger teknologien af os? Vi kommer nemlig til at få flere og flere robotter i vores omgangskreds i 2008

2007 har også været giganternes kamp. Google mod Microsoft. Google har lavet en fuld suite af kontorsoftware på nettet, tekstbehandling, regneark, præsentationsværktøj og meget mere. Hermed er søgemaskinen gået direkte ind på Microsofts marked. Bliver 2008 året, hvor vi holder op med at have vores vigtigste programmer på vores computer og i stedet henter dem ude på nettet som vand ud af en hane?

Det mest omtalte produkt i 2007 var Apples iPhone - en smart designet lommecomputer, der både er telefon, mp3 afspiller og meget mere. Den kommer til Danmark i 2008. Men også Google har meldt på mobilfronten med styresystemet Android, der er en fælles softwareplatform, som alle kan udvikle funktioner til. Google vil med andre ord revolutionere det mobile net i 2008. Man kan spørge: Er det slut med den skandinaviske dominans på mobilområdet - kan svenske Ericsson og finske Nokia vinde krigen mod Apple og Google?

Dagens gæster er:
Trine-Maria Kristensen - Danmarks ukronede bloggerdronning og direktør i Social Square, der hjælper virksomheder med at komme i gang med at blogge.

Dorte Toft -  it-journalist gennem mange år på mange forskellige medier men i dag er det på Berlingske Tidende og som blogger på Bizzen om it og business.

Mads Thimmer, partner i og medstifter af Innovation Lab, der beskriver sig selv som et internationalt knudepunkt for teknologiske trends og muligheder med ny og kommende teknologi.

Med i studiet er også Anders Høeg Nissen, der her i 2008 er vendt tilbage til Harddisken.

Vært: Henrik Føhns
 

 

Send eller anbefal link

Genudsendelse:

06. januar 2008 kl. 16:03

 
 

Onsdag kl. 13.03

 

Søndag kl. 15.03 på FM og fredag 1.03 på digital radio

 

I marts er ’Facebook’ månedens bog i DR Fagbogklubben.

 

Få Harddisken som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Videnskabens verden

Seneste fra Videnskabens verden
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Harddisken > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.