Harddisken uge 10, 2008
07. marts 2008 kl. 15:00
på
P1
Computerspillet Spore har været længe undervejs, og det er ventet med længsel - det kommer nemlig fra spilskaberen Will Wright, der også står bag succeser som The Sims og SimCity.
Harddisken har mødt nogle af folkene bag, og får også besøg i studiet af spilforsker Jonas Heide Smith, der blandt andet analyserer spillets brug af brugerskabt indhold.
I denne uges nyheder handler det om bandet Nine Inch Nails alternative musikdistribution, og om Apples iPhone, der måske om nogle måneder vil være mere tiltrækkende for forretningsbrugere, nu hvor software-udvikling til telefonen er lagt ud til andre.
Endelig ser vi på en måde at beskrive spildesign på, som også kan bruges til at fortælle hvorfor Facebook er populært og hvorfor iPhonen er så sjov at bruge...