preload loader
browser

Foto: Szyca © Stock xchng

 

Browserkrigen blusser op igen

Harddisken 25. marts 2009 kl. 13:03 på P1

Fredag den 13. marts kunne World Wide Web fejre 20-års jubilæum, og dermed begyndte også browserens æra. Webbrowseren er vores vindue mod verden, vores daglige værktøj, og vel stort set det vigtigste stykke software på computeren, fordi så meget af det vi bruger vores computere til efterhånden foregår på nettet.

Det begyndte med en mosaik

Det begyndte for alvor med Mosaic-browseren, der blev præsenteret i begyndelsen 1993, og som kunne trawle det stadig ret spæde web - oven i købet med mulighed for at afspille både lyd og video, selvom den slags var ret sparsomt på hjemmesiderne dengang.
Mosaic dannede senere grundlaget for den populære Netscape-browser, som dog i slutningen af 90'erne mere eller mindre var bukket under for konkurrenten Internet Explorer, Microsofts browser, der kom som en integreret del af Windows styrestystemerne og derfor hurtigt blev det mest benyttede surfprogram.

Der var masser af alternativer, men ingen kom bare i nærheden af Internet Explorer før Mozilla i 2004 meldte sig på banen med en slags barnebarn til den første Mosaic-browser, nemlig Firefox. Firefox har i årene siden kæmpet sig rigtig godt ind på markedet, og sidder idag på omkring 20 procent af markedet. Samtidig har en lille håndfuld andre browsere også bidt sig fast i brugernes bevidsthed, omend de ikke har opnået de store markedsandele - Opera, der i øvrigt også har været med siden 90'erne, Safari, der har været Mac-folkets foretrukne, og så Googles nytilkomne Chrome.

Samtidig er Microsofts Internet Explorer netop udgivet i en version 8, der tilbyder masser af nye features og skal forsøge at holde på de netsurfere der ellers i stigende grad har benyttet sig af alternativerne.

Browserkrig på mobilen

Men pc'en er ikke det eneste sted man bruger en browser - mange bruger efterhånden også mobiltelefonen til at gå på nettet med, og i dén verden er der også flere muligheder. De fleste benytter den browser deres mobil er født med, og ellers har især Opera Mini - Operas mobiludgave - været rigtig populær. Samtidig har iPhonen og dens Safari-browser også hurtigt tilkæmpet sig en kæmpe andel af den mobile webtrafik.

Men snart melder også Mozilla - folkene bag Firefox - sig på banen med en mobiludgave af deres browser, og så bliver der måske også krig om brugerne dér...

 

Send eller anbefal link

Genudsendelse:

29. marts 2009 kl. 16:03

 
 

Onsdag kl. 13.03

 

Søndag kl. 15.03 på FM og fredag 1.03 på digital radio

 

I marts er ’Facebook’ månedens bog i DR Fagbogklubben.

 

Få Harddisken som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Videnskabens verden

Seneste fra Videnskabens verden
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Harddisken > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.