preload loader

© ap graphics

 

Harddisken uge 5, 2010: Google og Kina

Harddisken 03. februar 2010 kl. 13:03 på P1

For et par uger siden bekendtgjorde Google, at man ikke længere ville censurere sin søgemaskine i Kina. Det var ellers den betingelse, Google indgik med Kina, for at kunne etablere sig i landet.

- Google vil gerne blive i Kina, men vi vil ikke filtrere vores indhold mere.

Det sagde Googles juridiske direktør David Drummond, da han i sidste uge deltog i et panel på en konference i Munchen. Det var første gang, Google stod frem og offentligt diskuterede konflikten med de kinesiske myndigheder.

Google blev i december udsat for et hacker-angreb fra personer i Kina. Angrebet kom fra computere i Kina, og selvom Google ikke peger på den kinesiske regering som skyldig, så har firmaet alligevel valgt at droppe sin filtrering af søgeresultater i Kina.

Nogle hylder dem som forkæmpere for ytringsfrihed – andre mener, at Google forlader Kina, fordi de taber markedsandele. Og så er den menige kineser formodentlig bedøvende ligeglad med Google. Bare han kan tjene penge og rejse frit – så spiller ytringsfrihed en mindre rolle.

Handler det om censur, markedsandele eller fremtidens forretningsmodel på nettet? Det er der delte meninger om.

Googles juridiske direktør David Drummond venter trods alt en løsning på konflikten med Kina

- i løbet af uger, ikke måneder. Og han understreger, at Google er i dialog med de kinesiske myndigheder.

Steve Jobs’ verden

Når vi forlader Kina, træder vi ind i Steve Jobs’ verden, hvor vi skal høre om Apples nye computer: iPad. Den er ikke en lommegadget og ikke en rigtig bærbar – så hvordan passer den ind i hverdagen?

Og hvad betyder det for åbenhed, fleksibilitet og brugervenlighed at den er fuldstændig integreret i iTunes og resten af Apples forretning?

Harddisken går sammen med Nikolaj Sonne i kødet på iPad’en.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Anders Høeg Nissen og Henrik Føhns

Genudsendelse:

07. februar 2010 kl. 16:03

 
 

Onsdag kl. 13.03

 

Søndag kl. 15.03 på FM og fredag 1.03 på digital radio

 

I marts er ’Facebook’ månedens bog i DR Fagbogklubben.

 

Få Harddisken som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Seneste fra Videnskabens verden

Seneste fra Videnskabens verden
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > Harddisken > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.