Kort hjælper i katastrofesituationer
02. november 2012 kl. 14:03
på
P1
02. nov. 2012 15.58
Når katastrofen rammer - hvad enten det er krig, jordskælv eller orkaner - rykker hjælpearbejdere og beredskab ud. Et af de vigtigste værktøjer - udover ting som skovle og brandøkser og terrængående køretøjer - det er kort og geografisk information om det område, som er ramt.
Det gælder både, når det er helt usædvanlige monsterstorme, som kan lægge kolossale landområder hen i hærg og ødelæggelse, og når det - lidt mindre dramatisk - drejer sig om en oversvømmet golfbane i en dansk kommune.
Harddisken har været til kortkonference og sat fokus på nogle af de værktøjer, som hjælper beredskab og planlæggere, så man er bedst muligt rustet til at tackle udfordringerne, når skybruddet kommer, når jordskælvet rammer, eller når olieudslippet skal forhindres i at ødelægge det lokale miljø. Hør om crowdsourcede billeder, datatunge højdemodeller og popcorn i de hjemlige farvande.
Vi har også nyheder, blandt andet om fildelerkongen Kim Dotcom og om Apples chefdesigner Jonathan Ive.
Til sidst i udsendelsen kan man møde den engelske hjerneforsker, der har fundet ud af, at vores hjerners indbyggede GPS er noget mere avanceret, end man ellers har troet.