Klima og Miljø forside
Udsendelser
Hent som podcast
Værten
Søg i arkivet
Om programmet
Kontakt
P1 forside
P1 programmer
Skriv dit søgeord her:
Søg
Flere mennesker betyder mindre natur. Den næste store masseuddøen siden dinosaurerne er i fuld gang og det kan i sidste ende blive værst for os selv.
Haveejere kan med fordel opsamle regnvand fra skybrud og dermed sikre sig selv og lavereliggende naboer mod oversvømmelse - og samtidig få en frodig have.
I Indien er man ved at bygge en by, hvor kun fodgængere og offentlig transport må se dagens lys. Biler må blive under jorden, hvis man da gider at køre i dem.
Hvis både natur og landbrug skal have det bedre, skal vi skrue op for fagligheden og ned for politik og fordomme. Sådan lyder det fra en biolog og en landmand.
De findes på snart sagt alle varer - svaner, nøglehuller og begejstrede tændstikmænd. Men hvem kontrollerer forbrugermærkerne og kan vi stole på dem?
Vi er med helt fremme, når det handler om at bygge energieffektive huse. Men der er ingen krav om miljøcertificering af byggematerialerne.
Et flertal vil af med atomkraft - og det skal Samsø hjælpe dem med.
Sidste år ramte de bunden af Grønlands indlandsis. I år kom de et godt stykke ned under isen. Et centralt projekt i den globale klimaforskning er dermed ved vejs ende.
...og vask din bil i det samme vand igen og igen. Det er blot to af mange eksempler på nye, danske opfindelser inden for rensning af spildevand
Flere vandværker ser ikke længere drikkevand som en del af forsyningen på linje med el og varme - og det kan få betydning for kvalitet og sikkerhed.
I september fylder Greenpeace 40 år. Klima og miljø portrætterer den kontroversielle miljøorganisation, der stadigvæk kan give parnasset rødvinen galt i halsen.
Det kommer nemlig helt an på brændstoffets kemiske struktur, om det er skadeligt eller harmløst, når det nedbrydes i atmosfæren, siger en dansk forsker.
Fragtskibe kan modsat kraftværker næsten uhindret sende beskidt røg ud af skorstenene. Men det kan nye regler og miljømærkning af skibe måske lave om på.
Sommertema: Vi er blevet bedre til at genbruge vores affald, men vi kunne genbruge meget mere, hvis vi blev bedre til at sortere det. Gæst: Erik Jørgensen.
Sommertema: Vi vil værne om den natur, vi har, men vi skal også være realistiske i vores forsøg på at få den tabte natur tilbage. Gæst: Biolog Peder Agger.
Sommertema: Olieboringer i Grønland har skabt bekymring blandt især miljøfolk. Alligevel er grønlandske politikere klar til at løbe risikoen. Gæst: Naaja Nathanielsen.
SOMMERTEMA: Vindmøller er en af Danmarks store eksportsucceser. Men vindmølleindustrien kan endnu ikke klare sig uden offentlig støtte.
SOMMERTEMA: Danmark skal i 2050 være uafhængig af fossile brændsler. Sådan lyder hovedbudskabet i regeringens Energistrategi 2050. Gæst: Klimaminister Lykke Friis.
Danske vejrstationer langs den grønlandske indlandsis skal gøre det nemmere at forudsige konsekvenserne af klimaforandringerne.
Hverdagen er nemlig fuld af gift, der kan føre til kræft, hjertelidelser, barnløshed og hormonforstyrrelser. Men tag advarslerne med et gran salt, siger ekspert.
Lavere priser på solceller har fået efterspørgslen på solenergi til at stige voldsomt de sidste par år. Men lovgivningen bremser væksten.
Greenpeace aktionerer igen i år mod olieboringerne ved Grønland, men grønlændernes modvilje mod Greenpeace kan give olieselskaberne vind i sejlene.
I takt med at forbrugerne efterspørger grønne alternativer, er det blevet fristende for firmaer at sælge deres varer, som om de er mere miljørigtige, end de er. Fænomenet kaldes greenwash – og er ulovligt.
Landbruget udleder stadig for meget fosfor til vandmiljøet, men på længere sigt kan vi risikere at mangle fosfor.
Kør intensiv landbrug på den gode landbrugsjord og lav resten til natur, hvis både landbrug og natur skal overleve. Sådan lyder det fra en landmand.
Grøn er nok noget de færreste forbinder med Hamborg. Allligevel er den tyske hansestad udnævnt til årets grønne hovedstad i Europa.
Den kaldes det grønne alternativ, men økologien er ikke grønnere end konventionelt landbrug, hvis det er klimaet, man måler på.
Fremtidens elsystem kan kun fungere, hvis kunderne ændrer deres forbrugsvaner og det kræver mere end blot udsigten til at spare penge.
Tekniske fejl er blot et symptom på dårlig ledelse, når atom- og olieulykker sker. Derfor kan et ensidigt fokus på teknikken føre til nye ulykker.
Produktionen af et kilo bomuld belaster miljøet lige så meget som at køre 100 km i bil, siger ekspert.
Det kan du godt. Men ikke hvis du vil have god lyskvalitet.
Men ved hjælp af en mere miljøvenlig mineraludvinding og genbrug af de store mængder mineaffald kan man mindske svineriet.
El-biler er i dag et sjældent syn på de danske veje. Men en markant stigning i efterspørgslen, kan betyde, at det bliver svært at få fat i en.
Som EUs Klimakommissær er Connie Hedegaard en af de personer i verden, der har allermest magt over klimaet. Og alle står på nakken af hinanden for at komme i kontakt med hende.
Vi løber nok næppe tør for vind, men den energiteknologi, der skal omsætte den, kan løbe ind i problemer, hvis adgangen til sjældne mineraler forsvinder.
Hvor meget skov har vi i Danmark, hvordan ser den ud - og hvad er egentlig en skov? Hør svarene i ugens program.
Lad i stedet gamle skove stå. For nyplantet skov gavner hverken økonomi, biodiversitet eller klima. Sådan lyder det kontroversielle budskab i ugens program.
Græssende elefanter, bisoner og vildheste kan være med til sikre den åbne, danske natur. Det gjorde de nemlig, før vi mennesker kom hertil.
Din affaldspose kan forsyne en almindelig familie med 4 timers varme og 3½ timers el, så konkurrencen om få fat i den er benhård.
Bakterier har ædt al gassen og det meste af olien fra udslippet i Den Mexicanske Golf er også væk - eller er den?
Det er vigtigt at finde bæredygtige alternativer eller spare emballagen helt væk, hvis vi skal være gode ved miljøet - eller er det?
USA - og for så vidt også EU - risikerer at tabe rigtig stort i det grønne kapløb, hvis de ikke rykker nu, mener klimakommissær Connie Hedegaard.
Sådan lød budskabet på FN's Klimakonference COP16 i Mexico og i værtslandet forsøger man allerede at stoppe afskovningen ved at betale sig fra det.
På COP16 vrimler det med embedsfolk, miljøorganisationer og erhvervslobbyister. Men hvad laver de egentlig og lytter politikerne overhovedet til dem?
Det er der sikkert mange, der spørger sig selv i denne vinterkolde tid. Men helt så enkelt er det ikke.
Ingen tror på en bindende klimaaftale ved COP16. Derfor skal EU fortsat gå foran med det gode eksempel, mener Jens Rohde (V) og Dan Jørgensen (S).
Meget få kan se fidusen i at sejle giftaffald Jorden rundt. Men affaldsbehandling kræver ofte stor ekspertise og er samtidig en lukrativ forretning.
Men hvor slemt det egentligt står til med de beskyttede moser, enge, overdrev, søer og heder, er der - trods en ny undersøgelse - stadig uenighed om.
FN's Biodiversitetskonference endte med en juridisk bindende aftale - bare ikke den aftale, der skal bremse tilbagegangen i dyre- og plantearter.
Sådan lyder det fra kommunerne, der også vil have en klarere strategi, mere lovgivning og flere penge, hvis de skal sikre os mod fremtidens vejr.
Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:
Læs mere om podcasting her
Klima og Miljø Markedsfør din side