Kød og klima - et overset problem?

• Hør udsendelsen:   (44:59)

Vores store forbrug af kød er et overset problem i klimadebatten, mener Dansk Vegetarforening. Vi får masser af gode råd om at spare på energien og lade bilen stå for at hjælpe klimaet. Men faktisk kommer der flere drivhusgasser fra vores husdyr end fra hele transportsektoren. Vegetarerne kræver derfor politiske indgreb mod kødproduktionen - og samtidig er danske forskere klar med beregninger, der kan føre til klimamærkning af fødevarer i butikkerne.

Methan og lattergas fra husdyrene 
Det er især methan og lattergas, der er et problem, når det gælder sammenhængen mellem husdyr og klima. Methan er et naturligt spildprodukt fra drøvtryggernes fordøjelse, og lattergas kommer især fra dyrenes gødning. De er begge langt stærkere drivhusgasser end det mere omtalte CO2 - kuldioxid. Methan er mere end 20 gange så effektiv til at holde varmen tilbage på jorden som CO2 og dermed skabe global opvarmning. Lattergas er næsten 300 gange så effektiv som CO2.

CO2 er dog stadig den vigtigste klimagas, fordi den findes i meget større mængder end methan og lattergas, men de kraftige klimagassers betydning understreges af, at mens landbruget herhjemme kun udsender en meget beskeden del af af Danmarks CO2-udslip, så står erhvervet for en sjettedel af den samlede klimabelastning. Og på globalt plan, så bidrager vores kødforbrug ifølge FNs fødevareorganisation FAO til hele 18 procent af de samlede udledninger af drivhusgasser. Det er mere end hele transportsektoren.

Overset problem i klimadebatten
Kødproduktionens klimapåvirkning er et overset problem i klimadebatten, siger Sune Borkfelt, næstformand og presseansvarlig i Dansk Vegetarforening.

Verdens bestand af husdyr vokser og vokser i takt med at store befolkningsgrupper i lande som Kina og Indien får råd til at spise mere kød. Politikerne bliver simpelthen nødt til at gribe ind og begrænse kødproduktionen, siger han.

Sune Borkfelt fra Dansk Vegetarforening foreslår i første omgang, at der indføres højere moms på kød for at få forbruget ned af hensyn til klimaet. Men den ide vækker næppe gehør på Christiansborg, vurderer dem erfarne radikale miljøordfører Johs Poulsen:

Der er forskel på at regulere energiafgifter og madpriser. Vi kommer for tæt på folks livsstil, hvis vi skal til at gribe ind over for folks spisevaner, og det er ikke alt, der skal vurderes ud fra en klimamålestok, siger Johs Poulsen.

Klimamærker på vej i butikkerne
Oplysning er vejen frem, mener politikeren Johs Poulsen - og her er der hjælp at hente fra et forskerhold på det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet under Århus Universitet. Ifølge forskningsleder John Hermansen, så er man snart klar med data om de enkelte fødevarers klimabelastning, så fødevarenes kan klimamærkes. Det er ikke mindst et pres fra britiske forbrugere og supermarkedskæder, der har sat fart i udviklingen:

De britiske supermarkeder ønsker at klimamærke deres varer. Danmark eksporterer mange fødevarer til Storbritannien. Derfor er vi nødt til at kunne sætte tal på de forskellige fødevarers klimapåvirkning. For eksempel giver produktionen af 1 kilo svinekød et 15 gange større udslip af klimagasser end produktionen af 1 kilo kartofler. Når vi giver den slags oplysninger til engelske kunder, så tror jeg også det vil komme ud til danske forbrugere. Derfor forventer jeg, at der er klimamærker på danske fødevarer i løbet af få år, siger forskningsleder John Hermansen.