Elbiler skal selv levere strøm
Klima og Miljø 23. januar 2009 kl. 16:10
på
P1
De skal ikke blot erstatte de benzinslugende biler og gøre verden til et lidt grønnere sted at bo. De skal også sørge for, at danskerne bedre kan få glæde af strømmen fra den hastigt voksende men også noget ustabile vindmøllepark.
Sådan lyder endnu en spændt forventning til de elbiler, som inden for få år ventes at indtage bilmarkeder over hele verden.
Meldingen kommer fra administratoren bag det danske elnet, Energinet.dk.
- I en stor del af den tid, hvor man har bilen, vil man jo ikke bruge den, fx når man er på arbejde eller når man sover. I den tid ville det være smart, hvis elsystemet kunne låne bilens batteri til at lagre strøm fra vindmøllerne, forklarer Kim Behnke, der er sektionschef i Energinet.dk
Alternativ til vind
Forslaget kommer, fordi Danmark ifølge Energinet.dk er nødt til at finde ud af, hvordan vi lagrer den strøm, som kommer fra vindmøllerne. For hvis vi på længere sigt skal gøre os fri fra kul i forsøget på at forhindre en global opvarmning, er vi nødt til at have et alternativ til vindmøllestrøm, når det ikke blæser.
Og løsningen kan altså være at bruge elbilernes batterier, mener Kim Behnke.
- Det ville være smart, for så kan bilejeren også tjene penge på at stille sin bil til rådighed for elnettet.
Enormt batteri
Tankerne om at bruge elbilen som batteri blev første gang fostret i det såkaldte Edison-projekt, som skal undersøge og forberede elbilernes indtog i Danmark. Samfundsøkonomisk er det også fristende. I hvert fald hvis man sammenligner med det umiddelbare alternativ.
- Så skulle man bygge et kæmpe batteri, som man kunne bruge, når det ikke blæser. Men alene for at sørge for strøm til Københavns en million indbyggere skulle det være på størrelse med Parken. Det ville være meget dyrt, siger Kim Behnke og understreger, at drømmen om at dele strøm fra elbilerne bestemt ligger inden for rækkevidde.
- Hele verden efterspørger elbilerne. Jeg tror, der kommer en ketchup-effekt, lige pludselig sker der noget, siger Kim Behnke og tilføjer, at Danmark vil kunne høste endnu mere ved at specialisere sig i at levere komponenter til elbilerne.
Grøn optimisme
I det hele taget er forskerne fyldt med optimisme, når man tager tage pulsen på kampen for at få nedbragt CO2-udslippet og skiftet kul og naturgas ud med vind, sol og vand.
P1's Klima og Miljø har været til konference om vedvarende energi, og her var forskerne enige om, at den grønne teknik langt hen ad vejen allerede er klar: EU har gode muligheder for at nå målet om, at 20 procent af vores energi skal være grøn i 2020.
- Ja, det er bestemt realistisk at nå målene med eksisterende teknologier, lige nu er udfordringen at gøre det så billigt som muligt, siger Henrik Bindslev, der er direktør på Risø DTU:
En af de energikilder, hvor det går godt - i hvert fald på europæisk plan - er solenergi. Godt nok har vi i Danmark kun en halv watt solenergi per indbygger, mens vores naboer mod syd, Tyskland, har 100 w per indbygger, selv om de er femten gange så mange mennesker.
Ifølge solenergikonsulent Peter Ahm er forklaringen på Tysklands succes, at landet har været villig til at finansiere det med en lille afgift per kw time.
- Så er hele samfundet er med til at betale det, der skal til, siger Peter Ahm.
Han vurderer, at man vil kunne dække 12 procent af EU's strømforbrug med solceller i 2020.
Fjernsyn truer solenergi
Overraskende nok har en af de største konkurrenter til solenergien vist sig at være fjernsyn og radio. Man skal nemlig bruge materialet silicium til at lave både tv og solceller, og det har presset priserne opad.
Peter Ahm regner dog med, at problemet vil være løst i 2009, og at det vil få gang i udviklingen af solenergi.
- Der er efterhånden produceret så meget silicium, at der burde være nok, siger Peter Ahm.
Han ser heller ikke noget problem i en anden af de forhindringer, som man hidtil har nævnt i forbindelse med solenergi: Hvor skal de placeres?
Også her har forskerne et bud på en løsning.
- Der er brug for et areal på størrelse med Langeland, hvis det skal dække hele Danmarks behov. Men faktisk har vi dobbelt så meget plads, hvis man regner støjskærme, bygninger og tage med, siger Peter Ahm.