preload loader
Vandhul

Foto: Peder Størup

 

Ringe tilsyn med beskyttet natur

Klima og miljø 27. marts 2009 kl. 16:10 på P1

En lille mose fyldt op med jord og rådne grøntsager. En blomstrende grøn eng kørt over af en plov. En stor del af de små naturarealer, som ligger rundt om i landskabet, forsvinder. Det sker selv om mange af dem er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3.

Ved at studere luftfotos over Danmark i sin fritid har privatmanden Peder Størup fundet hundredevis af eksempler på naturbeskyttede vandhuller, enge og overdrev, som er dækket til eller pløjet om og gjort til landbrugsjord.

Tilsyn ikke på plads efter kommunalreform
Det er ulovligt at ødelægge naturbeskyttede områder. Landmændene kan blive straffet med bøde eller i værste fald fængsel i op til et år. Alligevel erkender kommunerne, der skal føre tilsyn med om loven bliver overholdt, at tilsynet er utilstrækkeligt. Formanden for teknik og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening Jens Stenbæk forklarer, at tilsynet med naturen ikke er kommet på plads efter kommunalreformen.

I følge seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra DMU ved Århus Universitet er chokeret over, at beskyttelsen af naturen tilsyneladende ikke fungerer. Når de små biotoper i agerlandet forsvinder, kan det ødelægge livsvilkårene for både fugle, dyr og planter i den danske natur.

I denne uges udgave af Klima og Miljø ser vi også på forureningen fra skibstrafikken. En undersøgelse viser nemlig at forurening fra skibe er langt farligere for vores sundhed end al forurening fra biler og kraftværker. Det brændstof man bruger i skibene er så møgbeskidt, at et containerskib udleder lige så meget svovl og partikler som 50 millioner personbiler.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Søren Carlsen og Klaus Rydahl

Medvirkende:

Peder Størup, redaktør af naturbeskyttelse.dk, Jens Stenbæk, fmd. for teknik- og miljøudvalget i KL, Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved DMU Århus Universitet, Troels Lund Poulsen, miljøminister, Niels Dahlgaard, landmand, Jørgen Winkler, vicepræsident i DK

Genudsendelse:

29. marts 2009 kl. 14:03

 
 

Mandag kl. 14.03 - 14.45

 

Tirsdag 05.03 og lørdag kl. 07.18

 

Få Klima og miljø som podcast

Hvis du vil abonnere på dette program har du fire muligheder:

  • iTunes
    Klik her, hvis du henter programmer med iTunes
  • ZENcast
    Klik her, hvis du henter programmer med ZENcast Organizer
  • XML
    Højreklik og kopier linkadresse
  • MailCast
    Klik og få programmet sendt med mail

Læs mere om podcasting her

 

Klima og Miljø

Markedsfør din side

Seneste fra Natursyn

 

Senest fra Videnskabens verden

 

Seneste Miljøreportager

 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P1 > KlimaogMiljø > Udsendelser

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.