Er vi natur-analfabeter?

• Hør udsendelsen   (44:51)

Kloden bliver varmere, miljøet skranter og snart slipper vores fossile brændstoffer op. Det er budskaber, vi hører hver dag. Alligevel er det de færreste, der reelt ved, hvad der sker og endnu færre, der uddanner sig til at finde løsninger på de problemer, der opstår.

Naturvidenskab og teknik er bare ikke et hit i Danmark - uanset hvor relevant nogen vil mene, det er. For mange kan tilsyneladende sagtens leve uden at vide ret meget om, hvorfor naturen fungerer, som den gør.

Klima og Miljø tog derfor fysiker og filosof ved Roskilde Universitet, Bjarke Skipper Petersen, med en tur på Amager Fælled ved København for at spørge ham om, hvorfor det forholder sig sådan og hvad det betyder, at vi som mennesker forstår den natur, der omgiver os. 

- Det betyder meget konkret at vi ikke føler os fremmedgjorte. Vi kan forstå de ting vi ser, kan give en forklaring på, hvorfor de fremstår som de gør. Og så føler vi os mere velkomne i naturen og de omgivelser vi har omkring os, når vi har en forståelse af dem.

Færre kompetente naturfagslærere
"Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv."

Sådan lyder indledningen til Undervisningsministeriets håndbog om fælles mål for faget natur/teknik. En beskrivelse der ligger godt i tråd med det filosof og fysiker Bjarke Skipper Petersen forbinder med naturvidenskabelig dannelse.

Men en ting er målet med folkeskolens naturfagsundervisning - noget andet er, hvor meget eleverne rent faktisk tager med sig ud derfra.

For de unge er ikke ligefrem ved at snuble over hinanden for at blive optaget på de naturfaglige uddannelser. Tværtimod så fravælger de lærerstuderende i stor stil naturfag, når de skal vælge linjefag på seminariet. Noget der givetvis fremover vil betyde færre kompetente naturfagslærere i de danske folkeskoler.

Det får konsekvenser ikke bare for naturfagsundervisningen, men også for samfundet på længere sigt.

Kemikalie-cocktail i vandmiljøet
Nogle af landbrugets sprøjtegifte bliver en hel del giftigere, når de kommer i forbindelse med hinanden. Det kom frem i en undersøgelse sidste år, hvor tre danske forskere udsatte levende dafnier for forskellige kemikaliecocktails. 

Hvor meget det danske vandmiljø lider under effekten af de kemikalie-cocktails, der opstår, når insekt- og svampemidler fra landbruget vaskes ud i vandmiljøet, er svært at finde ud af.

De fleste af de involverede kemikalier bliver nemlig ikke målt i det nationale overvågningsprogram, blandt andet fordi man hidtil ikke har vidst, at de kunne blive så giftige.